Artikel Frankensteins atleter er skrevet af Chris MacDonald, som er idrætsfysiolog på Københavns Universitet og direktør for cykelholdet S.A.T.S. Det er et uddrag af en artikel, som er blevet trykt i Politiken d. 12. august 2004.
Artiklen handler om, The Human Genome Projeckt der i 2001 kortlagde de første menneskelige gener, som skulle bruges til at behandle folk med muskelsvindssygedomme. Dette er en virkelig god mulighed for at hjælpe disse mennesker med denne forfærdelige sygedom, der tidligere ikke har haft den store mulighed for at blive kureret . Men som Chris MacDonald siger i 2. spalte, er der også en bagside af medaljen. Mange inde for sportsverden frygter, at top atleterne vil begynde at misbruge denne nye viden om gener. De vil begynde at bruge generne som en slags doping – gendoping.
Selv er jeg meget imod doping, fordi det er snyd. Det er ligesom at bytte en rude 2 til en hjerte konge i 500 Romy. Når modstanderen så kommer tilbage, står man meget stærkere, end da han gik. Chancen er større for at vinde spillet eller det store cykelløb, men hvad siger ens samvittighed? I bund og grund har atleterne jo snydt ved at tage doping, så er de egentlig vinder eller taber? Som der også bliver sagt på sidste side i sidste spalte, ved atleterne jo godt inderst inde, at de har vundet på en løgn. De har snydt. Jeg er enig med Chris i, at atleten på et tidspunkt i sit liv vil indse, at det var forkert at tage doping for at vinde.
Det er gratis at oprette en konto