Musik en livsglæde

Jeg sidder i min stue og forsøger på at skrive mit essay. Jeg er tom for idéer, som en mand der er faret vild i skoven. Går og går, men kommer ingen vegne. Jeg læner mig tilbage i sofaen og tænder for musikken. Når jeg hører musik, flyver mine tanker rundt, og jeg stiller mig selv nogle spørgsmål(,) som jeg selv har svært ved at besvare. Hvad er god musik? Findes der overhovedet god eller dårligt musik? Hvorfor hører vi musik? Hvad er musik?

Jeg elsker at høre musik, især musik hvor kunstneren synger dybe og meningsfulde tekster. De tekster, hvor kunstneren synger til sin ex-kæreste, hustru eller fader, kan handle om alt lige fra livet til ulykkelig kærlighed. Disse tekster får tankerne i gang. Når jeg tænker musik, tænker jeg på livet, fordi musikken fylder sådan en stor del af vores liv. Vi hører ofte musik i kirker, hvor vi synger salmer, eller måske til en begravelse hvor der bliver spillet noget mindeværdigt musik.

Musik kan blive spillet til enhver tid, alle elsker musik, det findes i alle (genre), tone- og stilarter. Man kan foretrække stille popsange eller hårde rocksange alt afhængig af smagen. Men hvornår er musik godt? Er det når ”normale” mennesker synes det er godt, eller er det når musikeksperter synes det? En skuespiller er jo først god til at performe, når en direktør synes det, hvorimod en film er fremragende, hvis bare der er mange mennesker, der synes om det. Men kan man vurdere musik på samme måde? Jeg mener(,) at det er op til en selv at vurdere, men er det virkelig det? Hvis en kunstkender sagde(,) at et maleri var flot, selvom det var tudegrimt, hvad ville folk så tænke om maleriet? På samme måde kan man vel sige om de berømte artister Lady Gaga og Rihanna. De har allerede opnået succes og kommet op på toppen, hvor alle synes, de er gode, og derfor kan de lave, hvad de vil, og folk vil stadig synes, det er god musik, bare fordi det er dem, der laver det. Men når man ikke er kommet op på toppen af hitlisterne, betyder det ikke, at ens sange er dårlige(,) (D)et betyder tværtimod, at de måske ikke har haft så gode arbejdsmuligheder som de berømte kunstnere eller noget lignende. Jeg synes, at de upopulære kunstnere er lige så gode eller nogen gange bedre end de berømte. Det (skyldtes) måske, at de vil gøre alt og kæmper mere for det end de mere populære. De kan jo bare lave en sang, (også) vil alle synes om den. Derfor kan man vel ikke vurdere musik. Det kan jo være alt fra nogle lidt for høje rocksange til nogle bløde blues, og der er jo ikke noget musik, som alle elsker. Mange mennesker(,) som lytter til popmusik, bryder sig måske ikke om hård rock og omvendt. Derfor kan man vel ikke vurdere, hvad der er godt, og hvad der er dårligt. Nogle mennesker siger, at der findes intet musik, der er dårligt. Men hvis en person sang falsk som en tonedøv (og ikke kunne komme op på de høje toner), ville det så stadig ikke være dårligt? For mig personligt findes der ikke dårligt musik(,)(.) (F)or hvis jeg ikke synes, det er godt, kan det jo være, at det i andre menneskers ører, lyder smukt. De vil måske finde det smukke i sangen udover stemmen og se igennem sangeren og se sangerens passion for musik, og det kan måske være god musik for dem.