Bedste Venner: venskab og mobning

Peter og Jette er bedste skole venner, og det har de været lige siden de begge gik i samme klasse. De var i gang på Social –og Sundhedsskolen og har startet sin uddannelse i Maj, 2010. Men nu går de begge i forskellig klasse for voksne på Sosu Center i Herlev, fordi Jette blevet flyttet til anden hold i september på grund af sin sygdomme. Men de går ikke kun i skole sammen. En gang og mellem tilbringer de stort set al deres tid sammen, de ser ishockeykampe sammen, men de går ikke selv til nogen sport. Så det var trist at høre for Jette, at Peter skulle på praktik med andre skolekamerater fra deres kommuner. Peter skulle være af sted i 4 måneder, hvor han skulle cykle tværs over hjemmepleje områder. Det var ikke noget problem når de var væk et par dage, men når så han skulle være af sted så længe, ville Jette komme til at savne ham. For nu stod det nemlig til, at Jette ikke snakkede med så mange andre end Peter. Det skyldtes at Jette var blevet mobbet og var syg lige siden skoleklassen, fordi hun var lidt tykke end alle andre. Men så var Peter kommet ind i klassen, og han mobbede ikke Jette. Så helt automatisk begyndte Jette kun at snakke med Peter, og ikke andre fra hendes klasse. Men så kom Jette på den ide at hende og Peter kunne skrive sammen over e-mail. Så kom den dag hvor Jette skulle tage afsked med Peter. I sidste øjeblik kom Jette i tanke om at hun hellere måtte spørge om hun kunne komme i kontakt med Peter over e-mail, og det kunne hun godt, for Peter havde nemlig taget sin bærbar med. Der gik ikke mange dage før Jette satte sig hen til computeren for at skrive til Peter. Hun skrev: Nå hvordan går det så over i praktikken? Her i Herlev er vi godt i gang med at lave projekt, eller det vil sige at vi skal bruge næste uge på at forberede os, og er du gal hvor er det kedeligt. Vi skal sidde og få af vide hvordan man bruger Word. Men bortset fra alt det går det okay. Jeg er begyndt at snakke med Mads, og jeg har fundet ud af at vi går op i de samme ting. Faktisk skal vi ud og se ishockey på søndag. Gladsaxe Bears mod Herlev Hornets, så det skal nok blive sjovt. Nå men du må ha' det. Ses, og p.s. du må hilse omkring dig. En uge senere får Jette en e-mail fra Peter, der stod: Hej Jette. Jeg svarer først nu fordi vi simpelthen har haft så travlt med at være ude og se foreskellige ting. F.eks. har vi set det Kommunale hjemmepleje i Citygruppen, fordi vi starter i Værløse og til sidst ender vi i Farum. Jeg glæder mig mest til at komme til Farum, bare for at se alle de der forskellig slags af træer med grønne grene i, men det er nok også fordi de har alle de der skovrig områder. Men det var godt at hører at du er begyndt at snakke med Inga. Skal I så arbejde sammen til projekt, eller skal du arbejde alene? Nå men du må gerne skrive til mig igen, men det kan godt være at der går lidt tid inden jeg svarer. Nå men vi ses. Og for resten du må også godt skrive hvem der vandt ishockeykampen. Da Jette fik Peter' e-mail blev hun rigtig glad, for hun havde været urolig fordi han ikke havde besvaret hendes e-mail så hurtigt. Men hun tænkte hun ville vente lidt med at skrive til Peter igen. For så kunne han måske fortælle noget mere af hvad der sker over i praktikken. En uge senere skriver Jette til Peter igen: Hej Peter. Herlev Hornets tabte 2-5 til Gladsaxe Bears, men det er lige meget, for det var en fed kamp, og Gladsaxe Bears er også et rigtigt strækt hold. Men nok med det, til projektet skal jeg arbejde sammen med Inga, og vi er også kommet rigtigt godt i gang. Men jeg vil også bare spørge dig om hvordan det går der over, og håber du hygger dig mens du kan. Ses, og du må hilse. Igen gik der lang tid før Jette fik svar fra Peter, og det var faktisk først 2 dage før de skulle være hjemme i Danmark igen. Men det var der så også en god grund til. Hej Jette. Undskyld at jeg først skriver nu, men det er fordi min praktikkamerat er kørt galt. Det var damerne som var ude og kører, mens at mændene var ude og fiske. Min vejleder sagde, at de kom kører stille og roligt oppe i bjergene her omkring Farum, og lige pludselig kommer der en bil lige imod dem. Det er gået værst ud over min praktikkamerat, og han er indlagt med vejrtrækkeningsproblemer. De anend har fået skrammer, men det er ikke så slemt. Nå men vi ses. Da Jette læste det blev hun rigtig skræmt, og hun håbede bare på det bedste til Peter' praktikkamerate. Senere kom Peter i skole og Jette fandt ud af at Peter' praktikkamerat var okay. Efter det gik alt som det gjorde før. Bortset lige fra at Jette var begyndt at snakke med