Det handler om det daglige arbejde var efter køn, eller om man boede på landet, eller i byen. Kvinderne eller pigerne var ”madmor” som man kaldte dengang, man kan vel godt sige at kvinderne eller pigerne var den vigtigste i huset, men hvad en ”madmor” skal lave er at vaske tøj, passe på børnene indtil faren kommer hjem. Tjenestefolkene har ansvaret for at malke køer og har ansvaret for husdyr. Mændene havde arbejdet som at være på markerne og tjene penge til familien. Når familien skulle spise var det moren der stod op og spiste og manden der sad ned. Der var 37 % i 1990 som arbejdede udenfor hjemmet, og 54 % arbejdede som husmødre.
Bolig.
Gårdejernes bolig var opbygget som en 3-4-længet gård. Det byggemateriale de brugte var bindingsværk, men der var nogen der brugte muresten. Beboelseshuset kunne fungere på to måder. En var, at hverdagsstuen/køkkenet blev brugt af alle som spisested. Samtidig var det gårdejernes soveværelse med alkove-senge. Dertil kom et pigekammer tæt ved køkkenet og nogen gange en stadsstue. Karlene boede i karlekammeret i stalden. Ofte var de flere sammen i et lille uopvarmet rum med deres få ejendele såsom en kommode og tøj. Dertil kom møbler som et bord og en seng. Husmændenes bolig var generelt mindre og mere tarveligt indrettet. Også her var køkkenet det centrale rum som det eneste, der kunne opvarmes. Familien sov i alkove-senge. Arbejderne boede i 1-2 værelses lejligheder med køkken. De lå tæt på etagebyggeningerne. Hele familien sov i et værelse, som det nu kunne lade sig gøre. Man gik på toilet på et lokum i gården, der blev delt med alle andre. Bad og tøjvask foregik i køkkenet. I nogen lejligheder var der private rum til familien. Der var fine stuer til dem og når de får gæster. Der var også et lille rum til tjenestefolkene. Baggårdene var smalle, og det var meget lidt lys, som kunne trænge ind i de mørke lejligheder. Stadsstuer er en betegnelse for fine stuer, som kun blev brugt ved særlige lejligheder!
Det er gratis at oprette en konto