Koncentrationslejre: udvikling og hverdag

Vi har valgt at have om koncentrationslejre fordi vi synes det er et utroligt spændende emne. Og fordi vi syntes, at det er frygteligt hvad mennesker kan gøre mod hinanden.

Koncentrationslejrene

Koncentrationslejrene var et af nazisternes vigtigste magt- og undertrykkelsesmidler, og lejrsystemet omfattede både arbejdslejre, ungdomslejre, kvindelejre, opdragelseslejre, transitlejre, krigsfangelejre mv. Over en million mennesker mistede livet i lejrene. De blev enten henrettet, udsat for smertefulde medicinske eksperimenter, arbejdet ihjel eller omkom af sult og sygdom. Før krigen var der i Tyskland seks koncentrationslejre. Ved krigens slutning var lejrsystemet vokset til 30 lejre i de tyskkontrollerede områder. Hertil kom 1.100 såkaldte udekommandoer.

Koncentrationslejrenes udvikling inden krigen

Den første koncentrationslejr var Dachau, som blev oprettet i marts 1933 og kom til at danne forbillede for de efterfølgende lejre. Formålet var fra begyndelsen at internere styrets politiske fjender og andre modstandere af nazismen. Det drejede sig primært om kommunister og socialdemokrater. Efterhånden blev også andre grupper, som ikke passede ind i det nye Tyskland, spærret inde i kortere eller længere tid. Det gjaldt fx ”sociale afvigere”, såsom kriminelle, homoseksuelle, subsistensløse og alkoholikere. Også jøder, der vendte tilbage til Tyskland efter ophold i udlandet, kunne risikere at blive interneret, medmindre de hurtigt forlod landet igen. Op gennem 1930’erne blev lejrsystemet udbygget med arbejdslejre, hvor man kunne udnytte de indsattes arbejdskraft til gavn for det tyske rige, bl.a. i forbindelse med offentligt byggeri og i rustningsindustrien.I 1938 annekterede tyskerne Østrig og Sudeterlandet, (en del af Tjekkiet, hvor der boede mange tyskere). Det betød, at man også internerede personer herfra, både politiske modstandere og jøder. De sidste med den besked, at de kunne blive løsladt mod at forlade tysk område. Det samme gjaldt de 25.-30.000 jøder, der efter Krystalnatten i 1938 blev sendt i koncentrationslejr. De fleste blev løsladt igen med ordre til at forsvinde ud af landet. Fra 1938 begyndte man også at anbringe sigøjnere i lejre, og her var specielt de omrejsende sigøjnere udsatte. Ved 2. Verdenskrigs begyndelse var antallet af indsatte fanger i koncentrationslejrene omkring 25.000.