Kristne og islamiske højtider og helligdage

I denne opgave vil jeg prøve at stille kristne og islamiske højtider og helligdage op imod hinanden. Efter som jeg er muslim og holder muslimske højtider, bor jeg i Danmark og bliver selvfølgelig også nød til rette mig efter de danske højtider. Derfor ville det være en rigtig spændende opgave for mig, at undersøge og finde ligheder og uligheder.

Først starter jeg med de islamiske højtider. For det første er der forskel på den muslimske kalender og den kristne kalender. Hvis man følger den muslimske kalender også kaldt Hijri-kalenderen, er vi nu i år 1429. For enhver skarp hjerne, kan man hurtig regne ud at den islamiske kalender er ”bagud”. Altså efter deres kalender, er vi i år 1429. Denne kalender tager udgangspunkt i Profeten Muhammeds udvandring fra byen Mekka til Medina. Efter den kristne tidsregning skete det i 622 e. Kr., så man kan på en måde sige at muslimer er 622 år bagud. Den islamiske kalender er også på 7 døgn, men søndag er ugens første dag. Der er ikke nogle ugentlige helligdage, men fredagen bliver betragtet som en særlig ugedag, bl.a. fordi verdens skabelse ifølge Islam blev afsluttet på en fredag. Og fordi Muhammed udpegede fredagen til fælles bøn. Det muslimske Hijri kalender har også 12 måneder, og skiftes med 29 og 30 døgn i hver måned. Som bosnisk muslim fejrer man 3 ting, i løbet af året. Det første er Ramadan. ”Ramadan” er også navnet på den niende måned, i kalenderen Hijri. Under Ramadanen, faster man. I 30 døgn indtages der hverken tørt eller vådt, mens solen er på himlen. Først efter solnedgangen nyder man igen mad og drikker. Det gør man for eftertænksomhed for fattige, og syge. Så man kan mærke på ens egen krop, hvordan det er ikke at få mad i lang tid. ”Ramadan” flyttes 10 dage bagud, hvert år, og det gøres der fordi Ramadan skal være i både sommeren og i vinteren. Så man selv prøver det i forskellige årstider, og så man indser at det er hårdt uden mad og drikke året rundt. Hele tanken bag det, er at man så giver til de fattige, syge og gamle der ikke kan klare sig selv. Lige efter Ramadan, holder man ”Bajram” (på bosnisk), ”Id-al-fitr” (på arabisk) og på dansk hedder der ”Id fest”. Dem er der to af. Som sagt den ene er lige efter Ramadan, og den anden er ”2 måneder og 10 dage” efter den første ”Id fest slutter” Begge ”Id-fester” er på henholdsvis 3 dage. Den anden ”id fest” hedder på arabisk ”Id al-adba” og på bosnisk hedder den stadig ”Bajram” Begge Id fester er centrale højtider. Der arrangeres fællesbøn, og man spiser festmad sammen med familien den første dag. De to andre dage, besøger man venner og dem der er en nær. Man tager det nyeste tøj på til fest. Børnene får slik, penge og gaver. Lige inden den anden ”Id fest”, er der pilgrimsfærd. Koranen kræver, at enhver muslim, - mand og kvinde – mindst én gang i livet fortager en pilgrimsrejse til Mekka. Kun de, alt for fattige er fritaget. Her er alle ligeværdige, fra konger til slaver. Alle pilgrimme klæder sig i to store enkle stykker hvidt klæde. Så kommer den anden ”Id fest” (offerfesten). Den afholdes til erindring om Abrahams lydighed mod Gud, da Han krævede, at Abraham skulle ofre sin søn, Ismael, som er Isak i kristendommen. Nu fortager man på den højtidsdag slagtninger af får, geder, køer og kameler, hvis kød bagefter deles ud til de fattige. Det var de 3 fester man fejrer som bosnier. Så er der også Muhammeds fødsel, som man ikke fejrer som bosnier, men man nævner det på dagen osv. Men i de arabiske lande, hvor muslimer er mere troende, er Muhammeds fødsel den lykkeligste højtid i det muslimske år. Man ved ikke