Kvindens rolle i samfundet har stor indflydelse på hendes opfattelse af sig selv. Historisk set har kønsrollerne ændret sig og for kvinderne har vejen til selvstændighed, på så vel arbejdsmarked som i parforholdet været lang. Den enkelte kvindes opmærksomhed og reaktion på sit eget behov for en selvstændig identitet, har udviklet sig og er stadig i dag forskellig fra kvinde til kvinde. Det betyder at der er forskellige måder at leve på som kvinde og deraf forskellige selvopfattelser.
Et vigtigt vendepunkt for kvindekønnets identitetsudvikling, må siges at være hippieoprøret og kvindefrigørelsen i 1960erne. Der blev gjort op med den opfattelse at kvinden er født til livsopgaven: mand og børn. Manden var kvindens overhoved og hjemmet var hendes plads og den burde hun kende. Dermed var mulighederne for at realisere sig selv som et selvstændigt individ begrænset til det minimale. Dette kønsrollemønster er stadig at se blandt de ældre i det danske samfund. I Svava Jakobsdóttirs novelle ”Kvinde, tyr og barn”, repræsenterer den kvindelige jeg-fortællers svigerfamilie og i særdeleshed svigermoren netop denne rollefordeling. Hverken ægtemanden eller hans forældre så meget som sætter spørgsmålstegn ved, hvem der skal vaske op og hvem der blot kan forlade køkkenet. Det efterlader hovedpersonen, som ikke vil identificere sig med den tjenende og underdanige kvinde, med en frustration over, hvordan hun bør agere: ”Og jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle være eller hvad man forventede af mig, jeg som kun havde fået den ene fod ind i denne tilværelse.” s. 21 linje 67. Hun vælger dog at bøje sig for de kønsroller, der hersker omkring hende og ænser ikke muligheden af, at hun faktisk kunne vælge at gå ud ad døren sammen med mændene. Hun bebrejder ikke sig selv, men svigermoderen og dermed underforstået de traditionsbundne normer: ”Hun ville vise mig, at jeg var bundet til dette køkkengulv og i alle årene har jeg måttet finde mig i hendes stilfærdige ros, … Med det rygte har hun skubbet mig frem til jeg er blevet så totalt udkørt … ” s.22 l.87 Resultatet af at hun ikke tager sagen i egen hånd, ved klart at sige fra overfor den rolle hun ufrivilligt er blevet placeret i, er en indebrændt frustration, der slider hende op – hun føler sig så magtesløs, at hun ikke orker at gøre omgivelserne opmærksomme på sine behov. Hendes undertrykte behov bliver synlige for hende selv, da hun alene har en verden tilfælles med. Det går op for hende hvor brændende hun ønsker at eje noget selv. Hun mærker efterfølgende et had til sin mand da han kommer og vil være en del af det intime fællesskab, som hun har med barnet. For én gang skyld oplever hun at have noget, som ikke er underlagt mandens dominans – endnu! Men hun skammer sig over sine følelser og skjuler dem for ham og undertrykker dem senere ved at tvinge sig selv til at sidde og sætte familiebillederne i orden, billeder der netop minder hende om situationer og personer der har hindret hende i at leve som hun i virkeligheden har ønsket. Hun analyserer sin egen rolle som kvinde og erkender sin frustration, dog uden at vise den til omgivelserne og uden efterfølgende at handle.
Det er gratis at oprette en konto