Det moderne gennembrud og kvindens frigørelse

I de sidste tredive år af 1800-tallet talte især Georg Brandes, en dansk litteratur kritiker, om litteraturen og dens rolle. Han ville først og fremmest have lille Danmark på niveau med resten af Europa, i den forbindelse introducerede han anerkendte forfattere som Voltaire til Danmark. Litteraturen på højt europæisk niveau skulle sætte problemer under debat, det var datidens svar på medierne i dag. Man skulle væk fra den romantiske skrivestil, det var ikke længere det perfekte, og idylliske der skulle skrives om, men problemerne i samfundet. Den funktion har medierne i dag overtaget, og dermed har litteraturen mistet noget af betydningen. Det blev især emner som sædelighedsfejden, kvindernes emancipation og religion som kommer under debat. I Amalie Skrams Forraadt fra 1892, skriver hun om forskellen på kvindernes og mændenes seksualmoral, og hvordan den borgerlige opdragelse bogens hovedperson Aurora har fået, undlader at fortælle om det seksuelle i ægteskabet, men samtidig befaler hende til at underkaste sig sin mand og tilfredsstille ham. Auroras mor pointere selv at hun ikke vil ”besudle hendes fantasi” men hun skal alligevel være ”lydigt som et lam og gøre hvad hun beder ham om”.Under sædelighedsfejden ville man gøre op med mændene på den ene side med fri adgang til seksuel omgang før (og under) ægteskab, og på den anden side stod kvinderne med ingen mulighed for noget fysisk. Samfundet accepterede ikke kvindernes seksuelle frihed. Man ønskede lighed for kvinderne, men der opstod hurtigt to forskellige lejre, på den ene side var seksuel frihed før ægteskab var accepteret, og en anden side var det strengt forbudt for begge køn. Det undre mig at kvinder valgte den anden mulighed, nemlig at ingen skulle have mulighed for noget før ægteskab, især i en tid hvor man bryder med konservative traditioner og religion. I Skrams Forraadt forsvarer den mandlige karakter, Riber sin seksuelle aktivitet med at han ikke har været sammen med nogen gifte kvinder, idet det er de eneste han finder moralsk forkert. Han mener også at det er en selvfølge for mænd på hans alder, at have en ’plettet’ fortid.