Kvindens stilling i samfundet før og nu

Er kvindens stilling i samfundet ligestillet med mænd, eller er udviklingen gået i stå? I romanuddraget ”En Pyrrhussejr” skrevet af Adda Ravnkilde i 1880, hører man om Elisabeth, hustru og kommende forfatter, der få slukket sine drømme af hendes ægtemand doktor Bang, som er bange for, at Elisabeth pådrager dem offentlig ydmygelse ved at forsømme sine hustrupligter samt udfordre datidens normer. Kigger man på kvindens stilling i samfundet i samtiden, kan man undre sig over, om kvinden har opnået mere indflydelse siden 1880, eller om håb og drømme stadig slukkes af samfundets normer og den ulighed, der stadig findes på kønsrollerne.

I romanuddraget En Pyrrhussejr møder vi hovedpersonen Elisabeth, som er gift med doktor Bang. Siden sine helt unge dage har Elisabeth drømt om at blive forfatter og har nu endelig skrevet sin første bog efter et års arbejde. I uddraget får man at vide i starten, at Elisabeth normalvis er et glad væsen, som er vældig tilfreds med sit liv. ”Tanken om at arbejdet var endt, at hendes bog nu lå færdig til at drage ud i verden for at tilkæmpe hende plads i de udvalgtes rækker, fyldte hende med overmodig jubel” (s.1 ll. 2-4) I citatet får man også den indskydelse, at Elisabeth er ekstra glad, og at hendes væsen er lykkelig nu, da en livslang drøm er et skridt tættere på at blive opfyldt. I og med at Elisabeth har brugt et år på at skrive bogen, kan man muligvis uddrage, at Elisabeth tilhører det højere borgerskab, hvor manden arbejdede, og konen blev hjemme for at se til sine sysler. Udover at Elisabeth er fyldt med glæde og ambitioner, bliver disse glade følelser hurtigt erstattet af vemod af hendes mand, doktor Bang. Doktor Bang har naturligvis lagt mærke til Elisabeths strålende humør og stiller spørgsmålstegn til hendes sindstilstand. ”Hvilken glæde du har vederfaret dig, Elisabeth, du synes jo næsten ikke at træde på jorden, men snarere flyve” (s. 1 ll. 6-7) Selvom det fremgår i citatet, at Doktor Bang virker oprigtigt nysgerrig i sin kones nyfundne glæde, får man derefter et hurtigt og klart indblik i deres ægteskab, samt doktor Bangs kvindesyn. ”Du er en lille tåbe” (s.1 l.20) Sådan udtaler Doktor Bang sig til Elisabeth efter hun glædeligt fortæller sin mand, at hun vil udgive sin bog. I citatet ser man Doktor Bangs nedladende tone overfor sin kone, og nærmest tiltaler hende som et barn med ord brugt som ”lille”, der indikerer, at både kvinder og børn blev set ned på samme måde af mænd. Dette afspejler den indflydelse, som mændene havde tilbage i det moderne gennembrud, hvor romanen er skrevet. Elisabeth skifter hurtigt humør efter sin mands nedladende bemærkning, da hun havde forventet en støtte fra sin mand. Man kan antage, at hun muligvis aldrig førhen har oplevet modstand på denne måde fra sin ægtemand og bliver derfor overrasket over hans reaktion til hendes ambitioner. ”Og hvorfor? Når jeg føler det som mit kald, min livsbestemmelse” (s.2 l. 21) I dette eksempel begynder Elisabeth at sætte spørgsmålstegn til sin mands modreaktion på at udleve sin livslange drøm om at blive forfatter. Man kan fornemme, at forholdet mellem de to begynder at blive anspændt, og at Elisabeth begynder at tvivle på sine egne evner og drømme. Doktor Bang udlægger herefter en række argumenter for, hvorfor det er en dårlig ide, at Elisabeth udgiver sin bog.