I Prinsessen på Glasbjerget mødte vi en mand og hans tre sønner; Per, Povl og Esben. De to ældste sønner Per og Povl blev anerkendt af faderen, mens den yngste søn Esben var der ingen, der havde deres tillid til. Derfor gik det meste af Esbens dag med at sidde og kigge ind i ilden, og derfor hånede de andre ham og kaldte ham Esben Askepuster.
Til deres gård hørte der en frugthave med, der kunne man finde de skønneste æbler. Æblerne blev der dog stjålet af, og ingen kunne forstå hvem der gjorde det. Så dette mysterium ville faderen opklare. Han sendte først Per ud for at passe på æblerne. Men da det blev midnat, fik Per øje på en rød tophue, og løb sin vej. Det samme skete for Povl natten efter, dog var der to røde tophuer denne gang. Den tredje nat skulle Esben holde vagt. Da det blev midnat, kom tre røde tophuer til syne. Det var tre små bakketrolde, som stjal af æblerne. Den ene trold måtte føre de to andre, da de til sammen kun havde ét øje. Trolden med det ene øje, hoppede op i æbletræet, og kastede æblerne ned. Da trolden ville kaste øjet ned, så de to andre kunne samle æblerne op, var Esben hurtig, og greb øjet. Esben sagde til troldene, at hvis troldene ville give ham det, han havde allermest brug for i denne verden, og holde sig fra faderens have, så fik de øjet igen. Troldene sagde, at Esben må følge med dem hjem, for at se hvad de havde at byde på. Det gjorde Esben så. Da de kom hjem til troldene, var der sølv og guld over det hele. Men Esben ønskede ikke sølv og guld. Så troldene måtte vise Esben, det bedste de havde; Deres tre heste. En i sort, en i hvid og en i rød. Esben sagde, at hvis han måtte låne dem, når han havde lyst, kunne troldene få deres øje igen. Dette blev til en aftale. Næste morgen, da faderen kom ned til æbletræet, og så at alle æblerne var der, måtte han for en gang skyld rose Esben.
Det er gratis at oprette en konto