”Far er vi der ikke snart!” Faren så irriteret på Søren, som nu havde spurgt om det samme i over en time. Faren gad slet ikke svare på det, fordi det var 2 minutter siden at Søren spurgte om det sidst. Men de var ved at være der, de skulle bare lige ind af en lang grusvej, der var 2 Km lang. Træerne omkring grusvejen var mørke, og det kneb med at se noget på vejen.
Men efter lidt besvær kom de hen til det hus, de skulle tilbringe de næste 5 dage i. Huset var meget mørkt ligesom alle træerne. Der var ikke så mange lys i huset, og de lys der var der, lyste ikke særlig meget.
Det var kun Søren og faren der var kommet til huset, fordi moren først skulle have fri fra arbejde. Hun arbejdede som advokat, og hun arbejdede hele tiden.
Efter 2 timer ankom moren også til huset. Da moren så på huset, tænkte hun, at de 5 dage ikke kunne gå for hurtigt. Men moren tog sig sammen og gik ind i huset. Det første hun ser da hun træder ind i huset, er blod på gulvet. Hun bliver rigtig nervøs, og hun begynder at græde, og der kommer masser af dråber ned af hendes kind. Men i det samme som den første dråbe rammer jorden, hører hun faren råbe: ”Søren du spilder jo Ketchup ud over det hele”. Moren kunne ånde lettet op. Hun gik ind i køkkenet, og så at faren var i gang med at lave mad. De skulle faktisk spise nu. De spiste maden, og bagefter gik de uden for, for at lave snobrød. Da de sad og lavede snobrød, hørte de en masse lyde inde fra skoven, lyde som man fik kuldegysninger af. De kunne også høre en masse kviste der blev knust. Så de gik hurtigt ind igen for at sove. Natten var meget urolig, og det var som om at der altid var nogen der gik inde i huset. De kunne slet ikke sove, men de fik alligevel glemt lidt søvn ind.
Det er gratis at oprette en konto