De voldelige unge

De voldelige unge Niels, Thomas og Mikkel - 22/03-2010 Vi synes, at dokumentaren har en blanding af to forskellige dokumentariske fortælleformer. Vi synes, at filmen har elementer fra både den klassiske form og den observerende form: Den klassiske fortælleform: Det er klart helt fra starten af, hvad filmen handler om, og den stiller masser af spørgsmål til tilskueren. Samtidig prøver Jacques at give svar på, hvordan man løser disse problemstillinger. Billedsiden er tit klippet sammen, og der er en voiceover (2:18) til at sætte det hele sammen. Den klassiske del prøver også ofte at fange tilskuerens opmærksomhed med stemningsmusik (8:28) og billeder i slowmotion (11:42, sløret lys og slowmotion). Den observerende fortælleform: Når kameraet observerer de personer, som filmen handler om, er det nemt at identificerer sig med dem. Bl.a. i interviewene sørger de for, at vi kommer så tæt på personerne (3:18), at vi kommer "indeni". Derudover er det ikke meningen, at dokumentaren vil stille alle svarene, men blot lægge op til en diskussion eller hvert fald til eftertanke. Men dokumentaren fortæller jo heller ikke kun om den rå virkelighed. Den fortæller bl.a. ikke noget om, hvad de personer, vi følger, laver i deres hverdag. Vi får kun serveret deres liv fra fredag til søndag. Analyse Filmen foregår i henholdsvis Avedøre og Roskilde. I Avedøre bor Christian, og i hans lejlighed har han oftest mange besøgende. I ingen af filmens sekvenser er han alene i lejligheden. Filmens handling udspiller sig på et halvt år. Lige præcis hvornår det bliver optaget er uvist, men dokumentaren bliver sendt første gang i 2008. Miljøet er meget barskt og koldt. Dette bliver gjort på en måde, der får det til at se realistisk ud, men er helt sikkert også kun gjort, for at få det til at se ud som om, at alle unge mennesker tænker sådan. Instruktøren prøver både at give tilskueren svar, men også at få tilskueren til selv at finde svar. Historien fortælles på en måde, der sætter diskussioner i gang. Det, at filmen ikke er særligt gammel, er med til at gøre historien meget ægte. Filmiske virkemidler Dokumentaren er storforbruger af spændingseffekter, der får den barske verden og de fire drenge til at lyde endnu mere kold og uempatisk, end de i virkeligheden er. I form af underlægningsmusik gør producenten af filmen, den lidt voldsommere. Det samme sker med slørede billeder i form af udviskede ansigter og lys, når hovedpersonerne er taget en tur i byen og noget spændende eller uhyggeligt sker. Det