Blodkredsløbet: det store og lille kredsløb

Blodkredsløbet, er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der – via blodet – bringer ilt, næring, hormoner m.v. til kroppens celler og bortskaffer de affaldsstoffer, cellernes forbrænding producerer. Det opdeles normalt i to dele, hhv. det lille kredsløb (lungekredsløbet eller pulmonarkredsløbet) og det store kredsløb (kropskredsløbet eller det systemiske kredsløb). Sammen med kredsløbet hører også lymfesystemet, der drænerer overskydende væske, i form af lymfevæske, fra kroppens væv og leverer det tilbage til kredsløbet

Det store kredsløb:

Det systemiske kredsløb tager udgangspunkt i hjertet, der pumper det iltede blod fra venstre hjertekammer ud i hovedpulsåren Aorta, der løber foran rygraden ned til bækkenet. Undervejs løber flere sidegrene fra, så der føres blod til hoved, arme, lever, nyrer, mave m.v., indtil Aorta endelig forgrener sig i de to store arterier, der fører ud i benene. Uanset hvor i kroppen, pulsårerne (arterierne) fører blodet hen, vil det bevæge sig mod kroppens væv igennem mindre og mindre årer; arterierne vil således dele sig i arterioler, der igen vil blive til kapillærer, alt sammen med det formål at få blodet fordelt ud til hver enkelt af kroppens celler. Når blodet bevæger sig igennem kapillærerne kan næringsstoffer og ilt, sammen med væske fra blodbanen, diffundere gennem kapillærvæggen og ud til kroppens celler. Samtidig kan affaldsstoffer, herunder CO2, diffundere tilbage til kapillæret.Herefter begynder kapillærerne at samles igen, nu førende afiltet blod. De løber først sammen i "små vener", venoler, herefter i vener, der ender i de store hulvener, der afleverer blodet til hjertet