Hjertet består af fire hjertekamre: De hedder forkamre og hovedkamre. Forkamrene kaldes også atrier. Hovedkamrene kaldes hjertekamre eller ventrikler.
Hjertet er i virkeligheden en stor muskel med fire hulrum, som kaldes hjertekamre. De to hjertekamre i venstre side af hjertet er fuldstændig adskilt fra de to hjertekamre i højre side. Det skyldes, at de to hjertehalvdele leverer blod til to forskellige kredsløb: den højre del leverer til lungekredsløbet (hvor blodet iltes) og den venstre del leverer til system-kredsløbet (dvs. resten af kroppen, hvor ilten forbruges). Hjertet på et menneske er cirka på størrelse med en knyttet hånd og placeret i brystkassen lidt til venstre for kroppens midter linie. Det slår, cirka 60-100 slag i minuttet, når vi slapper af. Iltet blod pumpes ud i kredsløbet via hovedpulsåren (aorta) og afiltet blod fra kroppen via lungearterien ud i lungekredsløbet. Hjertet har et indbygget elektrisk ledningssystem (impulsledningssystemet), som styrer og koordinerer muskelsammentrækningerne. Hjertets egen blodforsyning sker gennem kranspulsårerne, som ved forkalkning kan give anledning til hjertekramper og blodpropper. Menneskets hjerte vejer ca. 350 gram (1/200 del af kropsvægten) og måler omtrent 12x9x6 cm
Hjerterytmen
Hjertets sammentrækninger styres af en lille "dirigent", som kaldes sinusknuden. Det er en lille celleklump, som er placeret i højre forkammer. Sinusknuden udsender regelmæssige elektriske impulser, som via et særligt ledningssystem breder sig til at alle hjertets celler og sætter tempoet. Sinusknuden styrer vores hjerterytme / puls. Ved anstrengelse slår hjertet op til 150 - 200 slag i minut.
Det er gratis at oprette en konto