Virkelighed eller reality? Om reality-tv og sociale medier

Hvad er reality? Det er et ret godt spørgsmål. Reality er en illusion af hvad folk tror der er underholdene, eller er det virkelig underholdene? Det er vel op til en selv, men hvilken mening er der med f.eks. stort set alle TV3’s tv-programmer? Det kan da vel ikke kun være et komediespil hele vejen igennem, eller kan det? Hvorfor bliver folk så opslugt af reality? Bliver man grebet af stemningen, eller er det for at være med på ”moden” at man ser Paradise Hotel, hver aften til kl.23 om aftenen? Jeg ved det ikke. Selv min mor ser det, og endda på hendes arbejde, hvor hun arbejder med så demente folk at de ikke engang ved hvad flimrekassen er! De gamle sidder og kigger på det, som var det et klassisk afsnit af Matador. Jeg tror det følger med normerne i disse tider at se reality. Jeg kendes ikke ved en eneste person, på min egen alder der ikke kan blive grebet af et realityprogram. Realitystjerner er noget helt andet. De opsluger blitzens flash så meget som de kan. De bruger blitzen til at få stjernen i dem til at lyse mere og mere op, men på den dummeste måde. Ikke bare dum, men på sådan en uintelligent, og stupid måde, at de får den opmærksomhed de ønsker, og de ved det endda selv. At udstille sig selv på en dum måde er åbenbart et godt træk i den danske reality verden. Hvorfor skal man være så dum på tv? Dem, der får mest taletid på tv, er ikke dem der vil ændre noget i Danmark. Det gør ikke noget kreativt, eller jo, måske nogen af dem med en skinger stemme, og auto-tune på deres side. Det værste med det her postyr, så er det at de unge ser op til disse kendte realitystjerner, for hvem vil ikke være kendt, og modtage lidt anerkendelse? Jeg tror ikke de fleste realitystjerner, tænker på pengene, men at de ved at størstedelen af landet kender deres navn. Det tv-program, jeg tror, startede det hele er Paradise Hotel, med deres deltagene Amalie Szigethy, den person der virkelig satte prikken over i’et for blondinernes dumhed, og hun ved hun får danskernes opmærksomhed for det, og hun bliver ved med det. Amalie er stadig ligeså uintelligent, som hun har været hele tiden. Problemet med at hvis man ikke er uintelligent, og er dum på et højt niveau, så falder man ind i den normale menneskemængde.