Der var engang, en lille ulykkelig dreng, der boede i det fattige kongerige, Brutalien. Enlig hed kongeriget ”Flower”, men efter de nuværende regenter var kommet til, havde landets borgere efterhånden omdøbt landet til ”Brutalien”. Den lille ulykkelige dreng, var omkring 11 år og havde mistet begge sine forældre, eller en rettelse, han anede ikke hvem de var og han anede ikke engang hvad han selv hed. De havde bare efterladt ham på gaden da han var mindre. Han stjal sig til sin hverdags mad, og fandt på at sove de mest mærkelige steder i hovedstaden, hvor han nu boede. Om dagen blev han jagtet af landets vægtere, om natten, af lejemordere for han var en farlig en, for byens butikker, at havde rendende sådan rundt. Hovedstaden i Brutalien hed Jigoku, som betyder ”helvede” på flamsk, det sprog der nu blev talt i Brutalien. Hver gang den lille ulykkelige dreng viste sig på gaden, pegede folk på ham, både børn og voksne, og råbte: se den usling, han er hjem- og forældreløs!! Og det var nøjagtig hvad han var. Han gik rundt, kun klædt i stof rester som diverse skræddere havde smidt ud. Men i sådan et land som Brutailen, havde selvfølgelig også en konge og dronning. Skønt de var der, var de alligevel luddovne. Deres tjenere gjorde alt for den, ”fodrede” dem, kom med alt hvad de bad om, ja sågar skiftede deres tøj på dem. De krævede alt af landets bønder, så bønderne knapt nok havde mad til dem selv, deres hustru og deres børn.
Det er gratis at oprette en konto