En celle er selve opbygningen af alle levende væsener. Det kan være fra små encellede organismer til store dyr på flere hundrede ton, for eksempel verdens største dyr, blåhvalen. De to største grupper man deler celler i, er dyreceller og planteceller. Begge disse typer celler indeholder en række af organeller, som mitokondrier, en cellemembran, celleslimen og en cellekerne. I cellekernen findes kromosomer. Kvinder har XX kromosomer og mænd har XY kromosomer. Disse indeholder gener og DNA. En celle deler sig oftest ved mitose. Mitose er en ukønnet formering, også kaldet en vækstformering. Ved mitose laves en ny celle komplet magen til den oprindelige. En slags kopiering. Når cellen formere sig, fordobles antallet af kromosomer og deles derefter i to dele, nemlig de to celler (den oprindelige og den nye). Den anden form for formering er meiose. Meiose er kønnet formering, det vil sige at cellen skal befrugtes af en anden celel for at kunne formere sig. Kønsceller har det halve antal kromosomer, menneskeceller har normalt 46 kromosomer, men menneskelige kønskromosomer har kun 23.
Hvad ved jeg om celler og deres betydning?
Dyreceller udmærker sig ved det høje antal af mitokondrier, da dyr indtager deres næring og energi ved at spise andre levende organismer. Herfra optager den næringsstoffer, fx sukker. Alle disse næringsstoffer bliver transporteret rundt i kroppen via blodårerne til hver sit organ. Her bliver det optaget af cellerne og bearbejdet af mitokondrierne, som forbrænder og omdanner det til energi. Planteceller er specielle fordi at de indeholder organellen, grønkorn. Samtidig findes der også en cellevæg og vakuole i plantecellen. Grønkornene er meget vigtige for alle slags planter. Deres funktion er bedre kendt ved dens biologiske betegnelse for processen, fotosyntese. Ved denne proces optager planten kuldioxid (CO2) og vand (H2O). Disse stoffer bliver omdannet via solens energi og plantens egne energiforsyninger som den har optaget gennem jorden. Her bliver dannet druesukker (C6H12O6) og ilt (O2) som planten opfatter som et affaldsstof, da den ikke selv har brug for det. Derfor udånder den det i luften.
Det er gratis at oprette en konto