Jeg har læst denne bog, og jeg har fået det til at Mira er en pige med krut i røven og hun følger sin egen vej, hun rider meget på den gråskimmel Yakwa, og man høre os at hendes ridetøj er slidt. Mira er meget nysgerrrig og lever livet fuldt ud i mens hun kan, hun har en rigtig god ven ved navn Athal. Nu har jeg fundet to passage i romanen.
Side 8-11
Linje 26.
Isoldi var allerede i soverummet, da Mira lidt senere kom op.
”hvor har du været? Mor har spurgt efter dig flere gange.”
”jeg red op til bjergene sammen med Athal.”
”men hvorfor kommer du så sent? Du ved da at…”
”…at det er maskernes nat! Ja ja, nu er jeg her jo også!”
Lyden af musik nåde igennem vinduet, og hun åbnede skodderne, men Isoldi træk hende væk.
”der sker vel ikke noget ved, at jeg kigger ud i gården. Narrioerne kommer ikke længere end til proten.”
Hendes søster sukkede. ”hvorfor kan du ikke bare gøre, som vi får besked på? Det er derfor, du altid får så meget ballade.”
Mira lukkede skodderne. Isoldi havde ret, deres forældre havde det strengeste pålagt at holde skodderne lukkede og blive i soverummet hele natten. Og det var sandt, at hun tit havde svært ved at holde reglerne; det havde i tidens løb indbragt hende både lussinger, stuearrest og andre former for straf.
Det er gratis at oprette en konto