Den syge dreng

”Jeg hader mit liv” sagde Joshua. Han lå i sin seng med høj feber og ondt i maven. Joshuas mor gav ham mad, og hjalp ham, indtil han var rask. Joshua havde det ikke særlig godt, fordi han nok ville være syg mange måneder mere, end han allerede havde været. Han havde ligget i sin seng i 4 måneder.

Det startede alt sammen en sommerdag. Joshua og hans ven Andy løb og spillede bold ude på en stor eng. Landsbyen de boede i, lå midt inde i en stor bjergkæde. Der var kun en vej ud og en vej ind. Det var det sikreste sted i landet, og der var ikke mange mennesker, der vidste at, der lå en landsby der. Fordi, hvis der var for mange, der vidste det, ville landsbyen være propfyldt med mennesker, og alle ville have et lille bitte stykke jord at gro korn og andre råstoffer på. Andy og Joshua spillede fodbold, på en stor eng udenfor landsbyen. Andy stod med bolden og skød en rigtig høj bold, den var både høj og lang. Joshua så op, da bolden fløj over ham. Bolden landede bag en stor busk, med torne på, den var langt større end de to drenge tilsammen. Drengene havde aldrig været så langt væk fra landsbyen, som de var nu. De var omkring 2-3 kilometer væk fra landsbyen. De havde ikke opdaget, at de var gået så langt væk fra landsbyen. De havde jo bare spillet fodbold. Bolden var bag den store tornebusk, og de skulle have bolden med hjem. De begyndte at klemme sig igennem busken. Der var en masse torne, og drengene skar og stak sig en hel masse gange. Da de var igennem tornebusken, havde de rifter, torne og grene over det hele. Deres kroppe var revet til blods af de mange torne. De kiggede rundt efter bolden, men kunne ikke se den. Det eneste de kunne se, var en stor busk med torne, der omringede dem. Andy kiggede igennem busken foran sig. Han kunne se lys på den anden side. Andy foreslog, at de skulle gå den vej, men Joshua gad ikke blive stukket og revet mere af den store busk. ”Jeg gider ikke komme mere til skade” sagde Joshua, ”ej kom nu, der er ikke så langt endnu” lokkede Andy, ”okay, men du tager skylden, hvis vi ikke kommer tilbage” sagde Joshua irriteret. ”Hvad mener du?” Spurgte Andy. ” Jo, de er nok bekymrede og vil nok sige, at vi ikke skal være så lang tid væk” sagde Joshua. Da deres diskussion var ovre og de var enige, begyndte de at klemme sig igennem busken igen.