Under 2. Verdenskrigs slutfase flygtede ca. to millioner tyskere mod vest for Den røde Hærs fremtrængen. Flugten foregik dels over land op gennem Slesvig-Holsten, dels via de tyske østersøhavne i håb om at komme med et skib mod vest. Skibene blev jagtet af især russiske fly og ubåde og nogle af verdenshistoriens største skibskatastrofer fandt sted i denne periode med 20-30.000 omkomne.
I begyndelsen af maj, lå der flere skibe med tusindvis af tyske flygtninge i Københavns havn. Men modstandsfolket forhindrede flygtningene i at komme i land, og ved befrielsen blev de straks sejlet tilbage til Tyskland. I de første uger og måneder efter befrielsen blev flygtningene behandlet alt andet end godt. De fik for lidt at spise. Maden måtte højeste indeholde 1.800 kalorier. I en avis artikel fra D. 26 Maj 1945 stod der at flygtninge havde det for godt. Mange danske læger nægtede at behandle flygtningene. Omkring 17.000 tyske flygtninge døde i Danmark. Langt de fleste af dem omkom i 1945 i månederne omkring befrielsen, hvor forholdene var allermest kaotiske. Over halvdelen af de døde var børn.
De sidste uger af krigen flygtede godt og vel 250.000 tyskere til Danmark. De blev indlemmet i gymnastiksale og sportshaller, og det var forbudt for dem at have kontakt med danskere. Forholdene var kaotiske og regeringen vidste ikke, hvad den skulle stille op. Forventningen var at de kunne rejse tilbage til Tyskland efter kort tid, men sådan skulle det ikke gå. Den del af Tyskland der hørte under de allierede ville ikke tage imod dem.
Det er gratis at oprette en konto