Amish er en protestantisk kristen gruppe af anabaptister (voksendøbere), der hovedsageligt findes i USA og Canada. Den er mest kendt for, at medlemmerne giver afkald på ”moderne” teknologi som biler, telefon og i nogle tilfælde endog knapper i tøjet.
Amish i USA/Canada nedstammer fra mennonitiske indvandrere, der i det 18. og 19. århundrede i Europa levede i spredte og isolerede områder af Schweiz, Frankrig, Tyskland og Nederlandene. De flyttede til Amerika i tre store immigrantbølger. Den første bølge omkring 1730 bosatte sig i det nyåbnede land i det østlige Pennsylvania kaldet Lancaster County. Den anden store bølge kom mellem 1810 og 1860 og bosatte sig hovedsageligt længere vestpå i det vestlige Pennsylvania, Ohio, Indiana, Illinois og Iowa såvel som i Ontario i Canada. En sidste mindre bølge kom i slutningen af det 19. århundrede og bosatte sig i de allerede eksisterende samfund.
Amish- og moderne transport sat i relief; PA, U.S.A.Foto: Nils Fretwurst
Udbredelse
I dag eksisterer der Amish-samfund i 24 af de amerikanske stater samt i Canada, Mellemamerika og Sydamerika, men ikke længere i Europa. På trods af den store udbredelse er omkring 80% af Amish stadig at finde i staterne Ohio (ca. 45.000), Pennsylvania og Indiana med den største koncentration iHolmes og tilgrænsende amter i nordøst-Ohio. Der er i USA omkring 230.000 Amish, og grundet deres høje fødselsrate (i gennemsnit 7 børn pr. kvinde) og lille frafald (< 20%) er de én af de hurtigst voksende befolkningsgrupper i USA. I år 1900 var der skønsmæssigt 8.000 Amish, i 1951 31.000, i 197171.000, i 1977 84.000 og i dag ca. 250.000.
Det er gratis at oprette en konto