Den Kolde Krig og dens afslutning

Fra 1945 til 1991 var USA og Sovjetunionen supermagter. De var to meget forskellige samfund og betragtede hinanden som fjender. Begge supermagter brugte enorme summer på våben, så de kunne true hinanden under den såkaldte kolde krig. Reaktionerne på den kolde krigs afslutning har nu snart dækket hele spektret fra den uhæmmede liberale jubeloptimisme til den kyniske realismes pessimisme. Mest berømt som optimist blev Francis Fukuyama med sit 1989 essay, "The End of History" (Fukuyama, 1989). Historien var slut, fordi liberalt demokrati og markedsøkonomi nu endelig havde sejret globalt. Fred og harmoni var i sigte. Men han blev snart modsagt af mange. Først John Mearsheimer, så Kenneth Waltz. Freden i Europa har været en konsekvens af den bipolære militære balance og den nukleare afskrækkelse. Nu er den bipolære stabilitet forsvundet, og ustabilitet og konflikt bliver konsekvensen (Mearsheimer, 1990; Waltz, 1993).