Kæreste brevet og skuffen

… skuffen spurgte det nye fine papir, hvor den havde været henne før?. "Jeg har været i lommen på et par bukser", svarede det nye medlem af skuffe klubben. De andre hvide blanke stykker papir kunne godt lide duften, og ville lige pludselig gerne blive nede i den mørke knirkende skuffe. Den røde kurvet, åbnede sig op og lod sine fiber rejse sig som en kat der bliver sur. De andre papir havde aldrig set den røde kuvert opføre sig så mærkelig, og begyndte kvidre højlydt "er du blevet forelsket, din slemme røde kuvert" og de piftede! Shh, lød det fra skuffen. Jeg vil have stilhed, og knirkede så højt, at man ikke kunne høre hvad man selv tænkte, og pludselig blev der revet i skuffen, og den blev trækket ud. Alle papirerne faldt om og lå stille. Mennesket tog skuffen med sig. De lå og rodede rundt der nede, fra side til side. Den røde kuvert rykkede sig selv over mod det nye medlem, som om at han blev skubbet. Det nye medlem rødmede og kunne ikke styrer sine duftene fiber, og papirets blomster begyndte at dufte helt vildt. De andre papir kunne ikke undgå at dufte det og krøb sig tættere på. Der gik kun 2 sekunder, og så blev skuffen vendt på hovedet. Skuffen blev svimmel og brækkede alle sine knaster op. Papirerne som var på vej ned i en skrallespand, fik alle knasterne fra skuffen lige ned på deres blanke hvide fiber. De skyndte sig og gnide sig op af kanterne på skrallespanden sider, for at få de klamme knaster af sig. Skuffen var så svimmel, at den slet ikke lod mærke til, at den blev tømt for papir. Først da den kom på sin plads igen råbte den "hallo? Er der nogen? Papirer.." og med sine sidste knaster græd den og knasterne blev nærmest kastet ud af den. Inden i holdte den jo meget af de glatte blanke stykker papir og den røde kuvert. Det hele var væk fra skuffen. Selv alt det støvet som var samlet rundt i krogende var der ikke mere. I skrallespanden, var der helt stille og tåget, på grund af alt det støv som havde været i skuffen. Pludselig var der en dyb stemme der sagde "nye medlemmer? Hm. For at man skal være skrallespands medlem skal man være krøllet sammen". Papirerne kiggede på hinanden og krøllede sig sammen. De andre krøllede og beskidte papirer i skrallespanden var uhyggelige. Der var tegnet på dem, og en anden kuvert i skrallespanden havde helt gennemsigtigt og glat papir hen over sig. Den røde kuvert fra skuffen spurgte den: "hvorfor kan man se ind i din krop?". Den anden kuvert svarede med en dyb gammel stemme: "det er sku da fordi jeg er en rigtig kuvert, ikke sådan en kærligheds kuvert som dig!". "Nå nå" svarede den røde kuvert og rødmede imens alle de andre kiggede ondt på den. Den krøllede sig sammen. Den vidste godt de andre ikke kunne se, at den rødmede. Det smukke papir med blomsterne og den gode duft fik ondt af den røde kuvert og krøb sig over til den, og trøstede den. Den røde kuvert rødmede så meget, at dens fiber blev helt lyse røde og det kunne ses over hele kuverten. I den gamle skuffe var der nu begyndt at komme helt nye redskaber. En rulle tape, en lim tube og alt blev lagt ned i den knirkene skuffe. Skuffen råbte og skreg "jeg vil have mit gamle papir tilbage", mens limstiften bare begyndte og kvidre: "lim er fint, lim er fint…". I skrallespanden var der kedeligt, og papirerne håbede snart på ,at skrallespanden blev tømt, men der gik mange dage før der over hovedet kom mere ned i skrallespanden. En dag kom der en helt skuffe fuld med mere "skrald" ned i skuffen. Alle papirerne kunne godt se, at det ikke var den gamle knirkene skuffe. Skrallespanden var fuld, og der kom et menneske og rodede rundt nede i den. Mennesket tog den røde kuvert og det fine papir med blomster med den gode duft. De blev lagt på noget fladt, og lidt efter kom der noget brandene varmt jern ned på, der havde samme form som et skib næsten. Den røde kuvert skreg i kor sammen med det fine blomster papir "hjælp!". Men det hjalp ikke. Det rødglødende jern blev kørt frem og tilbage. Papiret og kuverten blev strøget og blev helt glatte. Da jernet endelig blev fjernet, blev papiret og kuverten taget med hen til et bord. Et menneske begyndte og tale til sig selv i den ro der var. Kuverten viskede til papiret "tror du han vil brænde os?". Papiret svarede ”nej det tror jeg ikke, prøv og hør hvad han siger". Kuverten lyttede til mennesket som mumlede: "kære Rita, jeg er blevet forelsket i dig og vil gerne være kærester med dig". Imens begyndte drengen at skrive på papiret. Kuverten fandt med det samme ud af, at papiret skulle ned i den og begyndte igen at rødme og papiret begyndte og kvidre i glæde. Efter noget tid blev papiret foldet på midten og blev lagt ned i den tomme røde kuvert. Den gamle knirke skuffe blev revet op og limen blev taget. Skuffen råbte "tak". Skuffen var træt af, at den var blevet fyldt op med sådan noget lort. Kuverten blev smurt ind i limen og blev sat sammen. Kuverten blev lagt ned i en rød kasse. Det var en postkasse. Efter noget tid kom der noget brummende og en mand tog kuverten. Papiret sagde lige så stille til kuverten: "hvor tror du vi kommer hen?". Kuverten svarede: "det ved jeg ikke, men hold kæft han lugter af kaffe". Pludselig blev de kastet ind af en dør. En pige stemme råber ”jeg har fået et brev!” og i glæde flår hun kuverten op og kuverten skriger: "AV AV AV". Papiret bliver foldet lige så stille ud og pigen læser det. Efter pigen har læst brevet, kommer det ned i resterne af kuverten, og kommer ned i en skuffe, hvor det fine blomster papir og den røde kuvert ligger til evig tid.