Mors nye kæreste

Nå men som sagt var mor blevet inviteret ud, af en mand fra hendes arbejde. Så vi skulle passes af moster Jane. Vi spillede kort, og hyggede. Mor kom ikke hjem, før efter mig og Jonas kommet i seng. En dag havde hun ham der manden med hjem, og præsenterede os for vores så kaldte ”nye” far. Mor havde snakket meget om ham og forklaret os, at det så var hendes nye kæreste. Mors nye kæreste flyttede ind, og mig og Jonas lærte ham bedre at kende. Jonas syntes at det var meget fedt at få en ny far. Jeg syntes selvfølge også det var fedt, men det ændrede sig hen af vejen. Mors nye kæreste virkede meget glad og frisk i starten. Men det ændrede sig hurtigt. Han blev vrissen og doven. Han lavede ikke en skid! Pænt sagt…. Når man spurgte ham om noget kom han næsten altid et surt svar. Mor var næsten den eneste der snakkede med ham. Men når det var hende der snakkede med ham, snakkede han pænt og roligt. I starten tænkte jeg om det mon var fordi at der var noget galt med mig og Jonas. Men jeg fandt ud af det var fordi han idet hele taget, ikke kunne lide børn! Jeg overvejede at sige det til mor, men hun havde jo hørt hvordan han snakkede til os. Hun så både knust og lykkelig ud. Og det virkede som om hun var mere lykkelig. En dag da mors kæreste var på arbejde, sad jeg ved bordet sammen med mor. Vi sad og snakkede om ting og sager, da hun lige pludselig spurgte mig om hvad jeg syntes om, hendes nye kæreste. Jeg tøvede lidt og tænkte over, om jeg bare skulle sige det. Til sidst bestemte jeg at sige sandheden. Jeg sagde til hende at jeg syntes at han virkede sur, over for mig og Jonas. Og at han snakkede grimt. Det sagde hun at det havde hun lagt mærke til, men hvad kunne hun gøre? Jeg blev ked af det. Der var så meget hun kunne gøre! Hun havde bare ikke set det i øjnene endnu. Jeg sagde til hende, at jeg ikke ville kunne leve et liv med ham i. så hun måtte vælge mellem mig og Jonas, eller hendes kæreste. Jeg kunne godt se at hun var fortvivlet, og ked af det. Hun sagde ikke noget i nogle minutter, men så kom det. Hun sagde at hun valgte ham, i stedet for mig og Jonas. Hvordan kunne hun bare sådan forråde os? Vores egen mor? Jeg kunne ikke forstå det. Tårende pressede på, og jeg kunne ikke holde dem tilbage mere. Jeg sagde lige så stille og roligt til hende, at hun skulle ringe til moster Jane, og bede hende om at komme og hente mig og Jonas. Mens hun ringede gik jeg ind til Jonas, og sagde til ham at han skulle pakke en taske med tøj, og de ting der var nødvendige ind til videre. Han så fortvivlet ud men gjorde det. 10 minutter efter vi havde pakket, kom moster Jane og hentede os. Hun spurgte mig hvad der var sket. Jeg fortalte hende, og Jonas hvad der var sket. Moster havde hørt mors side af historien. Men ville gerne høre min. Det endte så med, at vi flyttede ind hos moster. Jonas virkede meget gladere, og jeg selv var også meget mere glad nu.