At miste alt hvad man ejer, uden egentlig at være klar over det, er det store budskab BS. Ingemann beskriver i sin novelle ’’Glasskabet”. En mand og hans kone, der lever på konen penge. Konen har rigtig mange penge. Hun beskriver sin mand for at være meget indadvendt, og ”egoistisk”, netop det at han kun tænker på sig selv, ses som en problematik for konen. Da manden så mister sin kone, som han ejer denne formue fra, selvom han havde indgået en aftale med sin kone om at hendes familie også skulle eje noget af denne formue, vælger manden efter hendes død at bryde denne aftale, og beholder alle hendes diamanter og hendes penge for sig selv.
Han synes det er så svært at tage afsked med hende, og vil derfor have hende oppe på sit værelse i et glasskab. Dette virker som at være et problem for alle de forbigående mennesker, da de hver morgen kan se hende udefra, nemlig fra soveværelse-vinduet. Manden kommer i retten og vinder denne sag. Nu hvor alting er ved at gå godt igen, begynder det kun at gå værre for ham og hans et og alt; hans formue. Han begynder at miste penge, han får ikke råd til at betale hjemmehjælperne, og begynder så småt at miste sine penge rundt omkring. Han ender med en gæld på et højt beløb. Og da han længe tænker over hvordan han skal betale dette af, beslutter han dagen før pengene skal betales, at sælge hans kones diamanter. Han åbner glasskabet midt om aftenen, og tager fat i hendes øjne, hvor de var placeret. Der finder han ud af at det er hendes glasøjne, og at diamanterne eller at de andre smykker ikke er til at finde. Han bliver helt skør, og føler at liget er ved at kvæle ham. Næste morgen finder man han liggende på gulvet med liget på sig. Han forsøger ihærdigt igen, at lede efter diamanterne, men de er der ikke. Han bliver vanvittig, og ender på et sindssygehospital i London, hvor han dør som en fattigmand.
Det er gratis at oprette en konto