Om der mon findes nogen mennesker der vil give mig det tilbage? Det gamle og dejlige Danmark. Dengang Danmark var Danmark og ikke andet. Dengang togene kunne finde ud af at køre til tiden. Dengang Danmark havde en dejlige varm sommer og en kold vinter. Hvor det ikke var sort og gråt hele året rundt, men hvor man så solen lidt mere. Hvor solen også varmede. Gi mig mit Danmark tilbage. Mit dejlige danske sprog. Det danske sprog uden altmulige engelske ord som skal bruges som fx. "nice" eller "awesome". Når jeg tænker nærmere over disse ting, hvad er det så, jeg helt præcist vil have igen. Har danmark været meget bedre før i tiden? Har danmark nogensinde været godt? Har jeg nogensinde været 100% tilfreds med Danmark? Nej, det tror jeg faktisk ikke jeg har. Jeg brokker mig hele tiden over Danmark. Jeg brokker mig over vejene der er dårlige at køre på, DSB der bare er det værste lort, men er det det? Egentlig så burde jeg da være glad for det jeg har. Jeg bor jo ikke ligefrem i et land, hvor man ikke har noget som helst som fx. Afrika. Ja, jeg burde faktisk være glad for at jeg ikke bor dernede, men her i Danmark. Dumme mig, hvorfor skal jeg også altid snakke så grimt om Danmark. Det burde jeg også skrive ned på min "to do" liste. Ja, det må jeg nok skrive ned. "Lad være med at tale grimt om Danmark." Se! Nu brugte jeg igen et engelsk ord midt i noget dansk. Det går simpelthen ikke. "To do" liste. Forhelved. Jeg burde kalde det: "Ting jeg skal huske at gøre liste." Okay. Nu kan jeg egentlig godt se at "to do" er bedre. Der er jo ingen, der gider gå rundt og sige "Ting jeg skal huske at gøre liste", så er det meget nemmere bare at sige "to do". Nu kom jeg helt væk fra mine egentlige tanker. "Gi mig Danmark tilbage." Nej, jeg vil ikke have noget tilbage. Jeg synes det skal være ligesom det er ligenu. Tror jeg. Nej det skal være anderledes. Nej det skal blive sådan her. STOP SÅ! TÆNK KLART! Jeg sidder her i et tog, og det eneste jeg tænker på er, om jeg skal synes Danmark skal blive som det er. Jeg er jo helt væk. Nu må jeg vel hellere finde ud af hvornår jeg skal stige af toget, så jeg kan komme til København. Ja, for København er fantastisk!
Det er gratis at oprette en konto