Det er 10 år siden, men det fornemmes som få dage siden, og få dage siden fornemmes, som hundrede år siden. Mørket fører en mængde tanker frem, og får tankerne sat i gang omkring de hovedsagelige ting i livet, som skolen. Når man glædeløs står op tidligt om morgnen, for at tage i skole. Når man gerne vil sove lidt længere, fordi man er søvnig, af den grund bliver man lige pludselig syg, eller er det bare noget, man erklærer fordi, man ikke gider i skole? Bedre formuleret, man spiller syg! Men man bliver automatisk rask igen, eftersom skoledagen er over. Når man ikke har lavet lektier. Når man ikke gider i skole. Men de gode skoledage eksisterer ligeledes. De dage man elsker at stå tidligt op, for at imødekomme en lang, og nydelig skoledag. De dage, hvor man har lavet alle sine lektier, og glæder sig til at gennemgå dem. De dage med alle de opmuntrende karakter, som gøre lysten større. De dage, hvor der er et godt fællesskab og den begejstrede stemning der finder sted, og spreder sig til alle sider, hvor den ligeledes rør mig.
At blive gammel, moden og ansvarlig, er ikke noget man bliver nemt. Mine tanker er stadige sat i gang, og kører som en vandhane, der ikke er helt slukket, en vandhane der drypper ned, med små gennemsigtige rene dråber. Er det skolen der gør dig ansvarlig og moden, eller er det denne verden, og livets erfaringer? Men lige meget af hvad, eller af hvem, man bliver gammel, ansvarlig og moden, så er det mest relevante, at man bliver det. Jeg vil altid huske en positiv tanke omkring min positive og negative smil, som altid har fundet sted på mine læber. Folk omkring mig undrer sig over det smil, der aldrig forsvinder. Jeg fornemmer deres spørgende ansigter, alle lærerens og mine kammeraters spørgende ansigter? Men hemmeligheden bag mit forblivende smil, er noget jeg kun vil dele med mig selv.
Det er gratis at oprette en konto