1 / 5 sider - klik for at bladre

Energi og nyttevirkning i husholdningsmaskiner

  • Fysik
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 7
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Energi og nyttevirkning i husholdningsmaskiner er en fysik-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 7. Fylder 5 sider (670 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 16. oktober 2013.

Rapport om energiforbrug og nyttevirkning for forskellige husholdningsmaskiner. Dokumentet indeholder en redegørelse for relevant teori om varmefylde og energiomsætning, en detaljeret fremgangsmåde for forsøgene, samt rådata fra målinger. Efterbehandlingen inkluderer beregning af nyttiggjort energi og nyttevirkning for hvert apparat.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velstruktureret fysikrapport med klar teori, metode og resultater. Giver god indsigt i energiforbrug og nyttevirkning for husholdningsmaskiner.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • elkedel
  • energi
  • energiomsætning
  • fysikforsøg
  • husholdningsmaskiner
  • mikrobølgeovn
  • nyttevirkning
  • varmefylde

Formål er at måle energiforbruget og nyttevirkningen for en række husholdnings maskiner.

Teori

Når vi tilfører energi til et eller andet legeme (en stegepande, luften i lokalet eller vandet i en vandbeholder), stiger temperaturen. Eksperimenter har vist, at den energi, der skal tilføres for at få temperaturen til at stige, både afhænger af legemets masse og af det materiale, legemet er lavet af.

Den energi E, der skal tilføres, er givet ved formlen:

E=m·c·?T

?T er legemets temperaturstigning, m er legemets masse, c afhænger af det stof, legemet er lavet af. Den kaldes stoffets varmefylde eller specifikke varmekapacitet. Vi bruger ofte udtrykket c-værdi.

Enheden for varmefylden c er Jkg·grad.

Når vi opvarmer en kedel vand på en kogeplade, kan vi med en energimåler bestemme den omsatte energi Eomsat. Kun en del af den omsatte energi går til opvarmning af vandet. Resten går til opvarmning af metalkedlen, kogepladen og luften omkring kedlen.

Den energi, som vi har udnyttet til opvarmning af vandet, kalder vi Enytte, og resten af energien, som så at sige er gået tabt, kalder vi Etab.

Eomsat=Enytte+Etab

Den brøkdel

?=EnytteEomsat

af den omsatte energi, som bliver udnyttet til formålet, kalder vi nyttevirkningen ? (eta).

Fremgangsmåde

Vi vil måle energiforbruget ved opvarmning af en bestemt portion vand i henholdsvis:

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver