Det bedste er en kedelig sommerdag, en dag vi alle hader, selv jeg med. Det bedste er at kigge ud af mine lukkede øjenlåg, den glans som rammer mit syn, den skønhed jeg kun kan se gennem mit hjerte. Dog en ting som strejfer min hjerne er tvivlen på eksistens og på virkelighed, en tvivl som er skyldt adrenalinen som suser gennem min krop af glæde og et hjerte som galoperer.
Regndråberne løber ned af min kind uden en lyd eller en følelse, de triller som lydløse tynder tomme for minder, som venter på at blive fuldt op. jeg kan kun føle et sted, og det er fordi det er alt som betyder noget i det korte øjeblik af glemsomhed og naivitet. Det værdigfulde øjeblik hvor en bus, et samfund eller et liv kan vente, en af dem som kun passerer få gange igennem ens åbenlyst korte liv.
Det bedste er berøringen af det individ du i blåt få sekunder kan se langt hen af gaden med, de få sekunder som tager en mere mod end tusinde soldater, som overvindes af det ene værdigfulde impulsive drev af ens muskler og tanker, men som i bund og grund styreres af sjælen. Den ene handling som bringer sorg og glæde med sig, men som man ikke erindrer just i momentet.
Det er gratis at oprette en konto