Analyse af novellen 'Afløb' af Helle Helle

Afløb er skrevet af forfatteren, Helle Helle. Novellen handler om en kvinde, der har gjort rent hele dagen fordi hun skal have besøg af Claus i weekenden. Men hendes bror er kommet på besøg for at rense hendes afløb, som er gået i stykker. Han har en makker med fra sit firma, som egentlig ikke rigtig hjælper ham, men derimod bare sidder i sofaen med et Ikea - katalog mens broderen renser afløbet. Broderens kærste, Karina, har dagen forinden forladt ham til fordel for en anden og derfor er han både vred og ked af det. Broderen spørger om han må låne sofaen natten over, men trækker det i land igen da han finder ud af at kvinden for gæster.

Analyse:

Fortællertype, synsvinkel, fortællemåde og motiv:

Denne novelle har hverken en begyndelse eller slutning. Læseren kastes ind i handlingen. Den slutter åbent og læseren må selv tolke sig til hvad der vil ske. Pga. sproget i novellen er så hverdagsagtigt som det er, gør at man som læser sagtens kan relatere til det miljø der er skrevet samt sætte det ind i en hverdag. Kvinden, som er hovedpersonen i novellen, bor i et gammelt hus som hendes bror synes er noget gammelt møg. Han forstår ikke hvorfor hun ikke køber et nyt hus ligesom os andre (side 75 linje 14 - 33). Dette giver et tegn om, at kvinden kan være en smule anderledes end omverdenens mennesker og dermed skiller sig ud. Men selvom broderen synes huset er noget værre møg, finder hun sig fint tilpas og tilfreds med huset. ”Jeg synes, et gammelt hus har mere atmosfære”, siger jeg. Broderen virker sur og tvær. Han bander meget og kunne knap nok sige ordentligt ”hej” til hans søster (side 74 linje 20-21). Da kvinden finder ud af at hendes broder, aftenen forinden, er blevet forladt af hans kæreste som han skulle giftes med, går det op for hende at han er rigtig ked af det og da han endelig ser på hende, ser hun hvor hævede hans øjne er. Broderen er knust, har sovet på hans arbejde natten over og vil ikke tage hjem da ekskæresten, Karina, er ved at pakke sine ting. Kvinden i novellen er forvirret og broderen siger ikke meget, men i stedet fører hans makker samtalen for ham. Han fortæller om hans overnatning og om at møblerne skal deles. Vi får at vide, at kvinden har lyst til at sætte sig ved siden af broderen og lægge hånden om hans skulder, men stoppes ved tanken om at han nok ikke ville bryde sig om det, når hans makker er til stede. Dette er den eneste tanke der er i novellen, og den viser mange ting. En søster vil gerne hjælpe sin knuste bror, men holder sig tilbage fordi hun måske er klar over at han vil vise sin makker, og resten af verden, at han ikke er så knust som det ser ud og prøver at sætte en facade op og vise at han hurtigt er ovre Karina. På et tidspunkt piller han ved en buket morgenfruer som står på bordet. Tænker man symbolsk, symbolisere denne blomst netop stille dyb sorg, håbløshed og fortvivlelse. Alt dette passer perfekt på broderen og den tilstand han er i efter hans kærste forlod ham. Novellens fortælling er gennem en jeg – fortæller fra kvindens synsvinkel, men dog uden tanker og dermed er den objektiv. Kun en enkelt gang ser vi tanker fra kvindens side, som nævnt tidligere, hvor hun overvejer at lægge hånden om sin broder, men lader være alligevel. ( side 77 linje 31 – side 78 linje 2)