Min konfirmation: et personligt øjeblik

Jeg kiggede ud af bilruden. Hjertet hamrede, og jeg kunne mærke min puls blive højere. Bare tanken gav mig sus i maven. Vi nærmede os kirken, og jeg rettede min butterfly en sidste gang. Nu skulle det snart ske, nu skulle jeg snart konfirmeres. Alle var fine i tøjet, især pigerne. Far parkerede bilen, og jeg steg ud i mit fine tøj. Alt opmærksomheden gavmig lyst til at gemme mig bag far. Kirkeklokkerne lød, og hele kirken var stille. Alle os konfir-mander stod i våbenrummet, og ventede på vi kunne komme ind. Mine tanker kørte rundt i hovedet. Jeg var nervøs, men jeg glædede mig også. Dørene åbnede og jeg kiggede på min fa-milie. Mor græd selvfølgelig, men jeg smilte bare til hende. Det kunne være det hjalp lidt på tårene. Vi skulle sætte os, og synge salmer. Jeg sang ikke, jeg kunne ikke tænke på andet end at vi snart skulle sidde oppe ved alteret og sige ”ja”. Jeg så ud over alle og tænkte på hvor hur-tigt livet går. Det er ikke til at forstå at vi allerede skal konfirmeres.

Alle konfirmander i venstre side rejste sig op, inklusiv mig. Nu skulle vi op til alteret og konfir-meres. Louise førte an, og jeg var anden sidst. Jeg smilede hele vejen, for at skjule min nervøsitet.Der blev helt stille, og Louise var først til at gå hen til alteret. Der var så stille man kunne høre skridtene i de højhælede sko. Jeg blev mere nervøs for hver person der blev konfirmeret. Endeligblev det min tur, og min familie rejste sig op for at tage billeder. ”[NAVN A]” sagde jeg. ”Patrick Juul Daviden, vil du gerne konfirmeres?” ”Ja” sagde jeg med en lille stemme.Så fik jeg et telegram, og gik hen til de andre. Jonas blev konfirmeret som den sidste, og skulle førekonfirmanderne ned på pladserne igen. Nu var jeg ikke nervøs mere nu glædede jeg mig bare til festen og gaverne. Den sidste salme blev sunget, og nu skulle der tages billeder. Min mormor hentede mig, i hendes Audi. På vej hjem var jeg lettet, meget lettet. Nu var jeg blevet konfirme-ret. Endnu et højdepunkt, er kommet ind i mit liv. Det var noget jeg aldrig kommer til at glemme.Det var noget jeg altid vil huske, resten af mit liv. Det var øjeblikket.