Gregers' hverdag som lærer

… Den dag på ugen, som Gregers hadede allermest. Egentlig, så hadede han alle hverdage. Mest På grund af de larmende unger han underviste. De hørte aldrig efter. Heller ikke hvis man skældte dem ud. Han ville bare blive hjemme, men det får man desværre ikke løn for. Gregers måtte skynde sig, hvis han skulle nå bussen. Da han steg på bussen, var bussen næsten helt fyldt. ”Åh, nej” tænkte han, da han blev nødt til at sætte sig ved siden af en person. Hun var i god form, smilende ung dame, men Gregers var ikke i humør til at snakke. Gregers havde sat sig rigtig godt til rette, da damen ved siden af ham skulle af. Han rejste sig modvilligt, og greb sig selv i at kigge efter damen. Der var noget over hende, som Gregers godt Kunne lide. Gregers stod af bussen og kiggede på sit ur. 7.59. Så kunne han lige nå en morgenkaffe nummer 2. Klokken ringede ind, og Gregers gik op til dagens første undervisningstime. Han skulle undervise i dansk. Han trådte ind i 7.W. Alle drengene buhede, mens pigerne smilte til ham. Han råbte eleverne op. Alle var i skole. Det passede perfekt, og han begyndte at dele stilene ud. Til sidst sad der 3 drenge, der forsøgte at undgå øjenkontakt med Gregers. ”Drenge, hvor er jeres stile?”. Drengene blev helt røde i hovederne, og kiggede ned i bordet på deres kruseduller. ”Jeg bliver nødt til at skrive i jeres kontaktbøger” Sagde Gregers roligt. 2 af Drengene gravede ned i deres tasker efter den lille bog. Gregers kiggede på den 3. ”Hvor er din kontaktbog? Jeg bliver nødt til, at ringe til dine forældre” Gregers begyndte at snakke om de generelle fejl, der var i de fleste af stilene, selvom han vidste, at størstedelen af børnene ikke lyttede efter. Han var egentlig ligeglad. Han fik løn uanset om de lærte noget eller ej. Næste time skulle gå med idræt. Normalt skulle de løbe, og hvis de ikke kunne følge med i Gregers’ tempo, blev de straffet. 10 armbøjninger, helt ned og røre med næsetippen. Det mindede ham om, da han var barn. Da han gik i 9. Klasse. Han var den hurtigste, og han ville være med i OL. Det kom han aldrig. Han havde heller ikke forsøgt. Der kom så meget i vejen. Han blev gift, fik børn og venner. Han blev skilt 1 år efter vielsen, og børnene ser han hver 2. uge i weekenderne. Han var tilfreds. Gregers stod bare og stirrede, da en af drengene prikkede ham på ryggen. ”Skal vi af sted nu til idrætsstadionet?”. ”Ja, i skal følges med Hanne. Jeg har ondt i knæet, så jeg kan ikke være med”. Det passede ikke. Han gad bare ikke høre på 24 skrigende unger, der løb rundt i hallen, Og klagede over den uretfærdige straf. Mandagens sidste dødsyge time gik med geografi. Han gav eleverne et kompendium, så han selv kunne sidde og læse en bog. Da timen var slut, skyndte Gregers sig ud til busstoppestedet. Han steg på bussen og satte sig ved 2 tomme sæder. Et stop efter kom den unge, dame og satte sig ved siden af ham. Gregers var faldet i staver, og stirrede på det røde S-tog der kørte få meter fra bussen. Kvinden hilste, og Gregers hilste igen, idet toget røg af sporet. Toget fløj med høj fart ind i bussen. Der blev skreget, og bussen trillede rundt. Der blev hørt sirener i det fjerne. Den unge dame Gregers sad ved siden af, lå nu under Gregers’ livløse krop. Der sker aldrig noget godt på en mandag.