Problemerne begyndte en mandag. Det gør de altid. Når verden en gang går under, vil den gøre det, på en mandag. Sådan er det bare.
Gregers sad ved sit runde spisebord, og stirrede ud af havedøren. Regnen trommede mod ruden, og det løbende vand fik verden til at stå og flimre på den anden side af glasset. Gregers drak en tår af sin kaffe og lod blikket glide hen over bunken af rettede stile. Det var den sædvanlige blanding af mere eller mindre interessante betragtninger, som hans elever havde formuleret. Dansktimen i dag var planlagt. De skulle snakke om stilene. Han skulle af sted om ti minutter, hvis han ville nå sin bus. Ud i regnen. Han sukkede og stirrede igen ud på den slørede version af verden.
Det var mandag igen. Hvor ville han dog ønske at han bare kunne sidde her hele dagen. Drikke sin kaffe, og høre regnen bevæge sig udenfor huset. Især på en dag som i dag, en mandag, hvor hans klasse altid var ekstra trætte, og fordi at det var i dag at en ny elev startede i parallelklasen. Gregers havde aldrig brudt sig om nye elever. Ikke eleverne, men det at nye mennesker kom ind og spolerede syvendeklasses årgangen.
Det er gratis at oprette en konto