En mandag med Gregers

Det var mandag…. den dag i ugen, Gregers hadede allermest. Men nu skulle han af sted, hvis han skulle med bussen. Da Gregers var kommet ind i bussen, var den næsten helt fyldt. Han blev nød til at sætte sig ved siden af en. ”øv”, tænkte han. Det var han ikke ligefrem i humør til den dag. Han kiggede rundt efter den bedste plads og satte sig. Det var ved siden af en pæn ung dame, velbygget og smilende. Det kunne Gregers godt lide, men han gad ikke snakke. Der gik mange busstop, før han skulle af, så han satte høretelefonerne i ørene og hørte musik og lagde hovedet tilbage og skruede op for musikken, så han ikke hørte larmen i bussen, og de mennesker der steg ind og ud. Da Gregers steg af bussen skulle han gå hen til skolen, hvor alle ungerne sad og ventede på, at han skulle komme og undervise, så de kunne forstyrre, blot for at hidse ham op. Det var så typisk. Han havde mest af alt lyst til at tage hjem og sove, men det tjener man jo ikke på. Gregers trådte ind i 6. klasse og blev mødt af forskellige ansigtsudtryk. Det var kun pigerne, der smilede til ham, mens drengene råbte ”NEJ”. Han fandt stilene frem og lagde dem på bordet. Derefter kaldte han eleverne op én efter én. Gregers og klassen gik i gang med at snakke om de generelle fejl, som var i de fleste af stilene. Næste time var idræt, normalt skulle de ud og løbe, og hvis de ikke kunne følge med ham, var der straf, i dag var der kun to der kunne følge med, og de andre fik straf, hvilket gjorde, at de fleste børn hadede ham. Han havde 7., 8. og 9. klasserne. Han havde en lille konkurrence med nogle af 8. og 9.klasses drengene om hvem der løb hurtigst, og om hvem der var bedst til de forskellige sportsgrene. Gregers var den hurtigste, også selvom han startede efter de andre. Det var han meget stolt af, for det mindede ham om, dengang han var ung, hvor han kunne løbe fra alle og enhver, han kunne stadig se det for sig. Sprinte om kap med de andre drenge og være så suverænt langt foran, at der til sidst ikke var nogen, der turde løbe mod ham - det var tider. På grund af regnvejret spillede drengene fodbold indendørs mens pigerne skulle lave yoga i den gamle gymnastiksal. Han havde en super god medlærer til idræt. Hun hed Sanne, og var noget ældre end ham. Hun holdt sig godt og var god til at få ungerne til at være glade. Desværre havde Gregers ikke selv den evne. Der var der et lige antal drenge den dag, så Gregers kunne ikke være med. Han måtte bare stå og surmule med sin slidte fløjte i munden. I frikvarteret var han ikke gårdvagt den mandag - det hadede han som sindssyg. Det løb ham koldt ned ad ryggen når han tænkte tilbage på alle de gange, han var blevet tvunget ud i gården for at lege, da han selv gik i skole. Alle hadede det, og de gemte sig ofte i aulaen fordi de ikke gad udenfor i de mange frostgrader. Men gårdvagten havde en fantastisk evne til at spore folk - uanset hvor godt man gemte sig, så fandt han altid alle elever og fik dem ud at lege. Det var endelig sidste time, og Gregers skulle have geografi med en 7.klasse. Det var også klassens sidste time så han vidste på forhånd, at det ville blive et mareridt. Endnu et mareridt, på denne endeløse dag. Han var træt af det hele, han ville bare så gerne hjem og ligge sig på sofaen og aldrig vågne igen. De skulle bare lave kortøvelser. Og da timen endelig sluttede, kunne han ikke komme for hurtigt ud af døren ned på lærerværelset efter sin jakke, og så hen til busstoppestedet. Bussen var selvfølgelig tre minutter forsinket. Han gik ind og fandt i det mindste et ledigt sæde. Lagde hovedet tilbage og faldt i søvn. Han vågnede lidt senere, da den unge dame fra om morgenen steg ind i bussen. Hun satte sig ved siden af ham. ”Hej” sagde hun. ”Goddag” svarede han. ”Du ligner en der har haft en hård dag” sagde damen og smilede, men Gregers sagde ”ja” og lagde sig til at sove igen, for han orkede ikke noget, han var fuldstændig smadderet, da Gregers stod af bussen gik han hjem og smed sig, og vågnede først næste dag hvor han havde det dejligt og tænkte ” måske det bliver en god dag” og han havde ret for hele ugen gik godt, men da næste uge startede, var det som deja vu for det hele startede forfra, som sagt,