Hullet i væggen

Jeg går langsomt op af vejen. Der er helt mørkt, men kan stadig se nogle skygger. Jeg kan ikke se hvad? Jeg går tættere og tættere på, indtil jeg ser et lille hul. Jeg prøver at se om jeg kan komme igennem det, og jeg kan lige komme ind. Jeg kommer ind i et meget lyst rum, men dejlig varmt. Jeg kryber lidt rundt, og snubler over en af mine mange ben. Det er et meget stort rum, med meget store ting. Bagved ved mig er hullet, ser en lang ting rundt om, jeg prøver at kravle op af den. Der er lang der op, og jeg kæmper lidt efter pusten, og når endelig op til toppen. Jeg går hen langs siden og finder et rart lille hjørne, og slår mig lidt ned og begynder at falde lidt hen, og langsomt falder jeg i søvn.Det er næste morgen, og jeg har sovet godt så jeg er klar til dagen. Jeg går i gang mad at spinde mit hjem, bare så det bliver lidt mere hyggeligt, hvis jeg skal være har i lang tid. Jeg spinder og spinder, så det bliver gjort godt. Lyset skinner ind, og mit spind skinner så flot som silke. Spindet er færdigt nu og jeg er godt tilfreds med det, men min mave rumler gevaldigt og jeg er sulten. Jeg venter lidt til der kommer noget fangst i spindet, og der går ikke særlig lang tid, for der er gevinst nu. Jeg kan mærke mine tænder løbe i vand, og jeg klar til at spise. Det er en flue, og den er rimelig stor, stor nok til at mætte en lille en som jeg. Mæt er jeg blevet, og var godt med noget mad, og der er også mad til i morgen.Det er en ny dag igen, og har sovet dejligt. I dag har jeg i tankerne, at jeg skulle ned og se hvad der var nede på jorden. Jeg ved at der er lang vej, så jeg spiser rasten af fluen fra i går af. Inden jeg går der ned, ser jeg lige hen mod spindet for at se om det ser fint ud, og det gør der. Ingen revner i spindet og intet støv sidder fast endnu. Jeg begynder at gå, men jeg kan mærke i mine otte ben, at de er lige ømme efter alt det spinding i går. Men jeg forsætter med nysgerrighed, for i dag vil jeg opdage noget.Jeg er endelig noget bundet og går lige så stille rundt, jeg er faktisk lidt bange. Jeg løber hen over noget blødt, og videre hen i noget skygge. Jeg begynder at kunne høre nogle lyde, og det hele begynder at ryster. Der kommer noget stort, større end mig. Jeg er bange og mine otte ben ryster, mere end gulvet. Jeg prøver at løbe så hurtigt jeg kan, men det nytter ikke noget. Der er noget der rammer jorden hårdt. Det rundt, tykt og stort. Mit hjerte banker hårdt og jeg er næsten ved hullet. Jeg kan mærke at jeg bliver mere og mere lettet og jeg kan se. Lyset? Jeg er kommet til et stort hvidt sted, et sted hvor at jeg føler mig hjemme.