Forsøget skal vise om teorien omkring istiden og de store gletsjeres indvirkning på de danske jordbundsforhold og landskabsdannelse er korrekt og om det kan påvises ved undersøgelse.
Hypotesen bag dette forsøg er at partikler af forskellig størrelse, og vægt, vil aflejres separat.
Som vi har læst i forbindelse med dannelsen af istidslandskabet, vil de tungeste partikler aflejres først.
Forsøget kan ydermere vise noget om sammensætningen af jordbunden (i det afgravede jordlag).
Vi må antage at jordbunden er sammensat nogenlunde ens over det afgrænsede område vi arbejder i.
Teori
Det danske landskab er et resultat af den sidste istids isfremstød, hvor NØ-isen er den der har lavet de største og vigtigste landskabsformer. Moræne er en blanding af sten, grus, sand og ler, usorterede og aflejret af gletsjere.
Randmoræne er et resultat af afsmeltning af is efterfulgt af korte periode med kulde hvor isen igen har fremgang og derved skubber sig frem. Isens kant tager hele tiden nyt materiale med sig fra den jord den bevæger sig ind over, når den er i vækst. Den deponere på samme måde materiale når den er i tilbagegang, her kommer sedimentering ind i billedet da vandet bærer al usorteret morænemasse væk, men materialernes egen vægt bestemmer hvor lang tid det kan følge med vandet, altså det tungeste falder til bunds og bliver liggende først, så det næst tungeste osv. Isen glider frem og brydes således op i flager der skubbes ind under hinanden og giver os i dag et landskab med lange bueformede bakker, randmoræne består ofte af grove materialer med mange sten, fordi de finere materialer er ført længere væk og danner smeltevandssletter foran randmorænen.
Det er gratis at oprette en konto