Folk er blevet mere og mere egoistiske, og tænker ikke på andre end sig selv. De snakker om, at de har det hårdt, selvom de har arbejde, tag over hovedet, mad på bordet og en familie der alle sammen er i live og holder af dem. Mange mennesker tænker kun på sig selv, trods der er børn der sulter, og bliver behandlet som slaver mange steder rundt omkring i verden. Faktisk er der over 30 millioner mennesker der den dag i dag, lever et liv som slave. De arbejder for folk gratis, som lige akkurat giver dem mad og drikke til at holde dem i live. De har ingen familie, og er udsat for ting man næsten ikke kan forestille sig. De mennesker har ikke noget valg, og de kan ikke hjælpe sig selv. Men i stedet for at fokusere på problemer af den størrelse og det bekymringsplan, vælger vi, at fokusere på ting som f.eks. Lars Løkke der flyver på 1. klasse i stedet for business class. Det er efter min mening ingenting i forhold til det vi bare ser bort fra.
I Rolf Baggers novelle ”Nabohuset” fra 1966 tematiseres netop det med, at være egoistiske og ikke at handle på disse ting, men i stedet for vende den anden kind til. Da novellen er fra 1966 giver den mig det indtryk, at det ikke er en ny ting, men tværtimod noget der altid har været et problem.
Det er gratis at oprette en konto