En gang skulle jo være den første gang. Jeg har altid fløjet med selvskabet SAS. Det er et af de bedste selvskaber i verden, men selv den bedste fejler.
Det var en hel almindelig dag den 27. december 1991, og jeg var på vej hjem fra min familie som bor i København. Jeg husker, at jeg glædte mig som et lille barn til at se min datter, da jeg ikke havde set hende i et helt år. Jeg savnede hende sindsygt meget. Hun turde ikke flyve, det var derfor hun blev hjemme ved sin mor. Hun plejede altid at sige til mig, hver gang jeg skulle ud og flyve, at jeg skulle passe på mig selv, og at hun elskede mig.
Alt var som det plejer at være, da jeg trådte ind i flyet. Jeg genkendte nogle af stewardesserne, og de var flinke, som de altid har været. Min plads var på række 25 E, ved siden af mig sad en dame og hendes søn. Han var ikke særlig gammel, lidt yngrer end min datter.
Selve flyveturen varede ikke særlig længe, men de sidste sekunder føltes som flere år. Der blev sagt i højtalerne, at alt gik som det skulle være, så der var intet vi skulle være bange for, og at flyet ville lette om lidt. Jeg tænkte ikke rigtig over, hvad det var de sagde kun, at alt var som det skulle være.
Det er gratis at oprette en konto