Jeg vinkede farvel til min onkel og tante oppe fra balkonen i lufthavnen. Derefter gav jeg mig til at stirre ud på flyvemaskinerne, der stod linet op i den snebelagte lufthavn. Det var ikke det bedste vejr, da det var midt om vinteren. Julen i Sverige havde været rar som altid. Jeg havde aldrig prøvet at flyve hjem til Danmark, men en gang skulle jo være den første. Det var ikke, fordi jeg ikke turde tage flyet. Jeg var bare mere tryg ved at tage toget til og hjem fra Sverige. Jeg fandt en stol og satte mig ned, og nærstuderede mit pas. [NAVN A], født d. 4. september 1968. På tide at prøve rejsen med fly i en alder af 23 år.
Da jeg kom om bord på flyet, skulle jeg lige vise mit pas først. ”Godmorgen og god tur”, sagde stewardessen, der skulle være ombord i dag. Jeg gik op ad gangen til sæderne, hvor jeg skulle finde min plads i flyet. På boardingpas læste jeg, at jeg skulle sidde på plads nummer 26A. 26A pladsen ved vinduet. Det var den plads, hvor jeg lige præcis kunne se vingespidsen forude og motoren bagude. Før jeg satte mig, tog jeg min bog ud af rygsækken, lagde bogen på min sæde, og derefter smed jeg rygsækken op i bagageboksen over mig. Sædet var utrolig blødt og jeg kunne allerede mærke, at det her var ikke sidste gang, jeg ville sætte mig op i en flyver. Vejret var ikke alt for godt, men min tante havde fortalt mig, at når vi først kom over skyerne, ville jeg kunne se solen skinne. Jeg sad og læste min bog, da en stemme i højtalerne sagde, at flyet ville blive en smule forsinket. Det var vist noget med at flyet tilisede for hurtigt. Derefter begyndte jeg at læse igen. Børnene, i flyet, havde fået lov til at komme ind at se cockpittet, mens problemerne blev ordnet. Jeg kunne høre dem grine. En pige ca. fem år, satte sig ved siden af mig og efter hende, kom hendes far. Hun havde en lille dukke med, som hun sad og trykkede ind til sig.
Det er gratis at oprette en konto