Kort resumé: Constance tager over til en præst for at få sit ægteskabsproblem løst. Hun fortæller præsten at hun vil skilles, men præsten for hende hele tiden overtalt til ikke at skilles så der opstår en langvarig diskussion om hvor præsten bl.a. siger hun skal tilgive ham, og at hun vil få mange konsekvenser. I den tid var det en skrækkelig ting hvis en kvinde blev skilt fra sin mand, det var nærmest en synd da de mener det er imod guds ord. I slutningen har Constance stadig ikke ombestemt sig, så præsten vælger at tage sagen videre. Præsten mente også, at det var ukristeligt hvis en kvinde ville skilles fra sin mand- men det var åbenbart Ok hvis det var omvendt.
Om Amalie Skram: Hun kom fra Norge, men kom til Danmark. Hun blev gift første gang da hun var 18 år i 1864 og skilt første gang da hun var 31 i 1877. Hun blev gift igen 1884 med en ny mand og skrev året efter (1885) denne roman. Hun blev skilt igen i 1899 og havde været indlagt som psykisk syg siden 1894. Hun levede fra 1846 til 1905.
Komposition: Teksten er kronologisk opbygget og der er ikke flashbacks i.
Det er gratis at oprette en konto