Analyserende artikel af uddraget fra romanen Constance Ring
Tillid til andre mennesker. Det at have tiltro til en anden person og det at respektere hinanden, er vigtigt i et ægteskab, hvor man har lagt ed på at man er sammen i medgang og modgang samt vil elske hinanden til døden dem skiller. Men hvor meget er man villig til at gå igennem for en anden person? Måske ligefrem gå imod ens egen tro? Det er en situation Amalie Skram skriver om i uddraget fra romanen Constance Ring, fra 1885.
I romanen Constance Ring, møder vi en kvinde ved navn Constance. Constance er en kvinde med ben i næsen og som ved hvad hun vil. Hun er meget stædig, og er vant til at få tingene, som hun gerne vil have dem. "Men det vil være aldeles uden effekt, Hr. Pastor, ingen menneskelig magt kan få mig fra det," sagde Constance roligt. (linje 8-9, side 1). Men inde bag den hårde facade, gemmer der sig en meget følsom kvinde. Medlidenheden i hans tone nåede helt ind i Constances hjerte. Med en hurtig bevægelse tog hun hænderne for ansigtet og græd. (linje 3-4, side 2). Constance står i den situation, at hun har fundet ud af, at hendes mand har været hende utro med deres tjenestepige. Hun går derfor til Pastoren, for at få en skilsmisse. Da Constance er meget kristen, er det ikke en mulighed bare lige at få en skilsmisse, da det er imod guds ord. "Skilsmisse er ikke imod Guds bud," sagde hun og greb nervøst om armlænene på stolen. "Jo, Frue," afbrød han hende med mild stemme. "Husk: Hvad Gud har ført sammen, skal menneskene ikke adskille." (linje 16-18, side 1).
Det er gratis at oprette en konto