Analyse af Amalie Skrams 'Constance Ring'

Tidsperioden 1870’erne i Danmark, bliver kaldt ”Det moderne gennembrud”. Danmark ændrede sig fra at være et traditionsbundet samfund til at blive et mere moderne samfund. Religionen og traditionerne begyndte i høj grad at spille en meget mindre rolle i Danmark. Folk begyndte at stille spørgsmål om Guds eksistens og til det, der stod i biblen. Men også kvindens stilling i samfundet ændrede sig. Det moderne gennembrud, gav den undertrykte kvinde en rolle i en mandsdomineret verden. Forud var gået årtiers kamp, der mobiliserede tusindvis af kvinder fra slutningen af 1800-tallet og nåede sit højdepunkt med et stort demonstrationsoptog på Amalienborg Slotsplads den 5. juni 1915. Her markerede over 12.000 kvinder, at de med grundlovsændringen endeligt var blevet fuldgyldige borgere i det danske samfund. 1 1915 fik danske kvinder så stemmeret.

Roman uddraget Constance Ring er skrevet af forfatteren Amelie Skram, i 1885. Historien bliver fortalt af en alvidende tredje persons fortæller, og under hele handlingen befinder vi os i Pastorens hjem, den kirkelig embedsmand. Constance besøger Pastoren for at finde ud af, hvordan hun kan skilles fra sin 10 år ældre mand, den velhavende forretningsmand, Ring. Miljøet i historien virker meget gammelt, monotont og dystert. I roman uddraget ”Constance Ring” møder vi den unge kvinde, Constance, der besøger den kirkelig embedsmand, Pastoren Huhn. Handlingen starter med at Constance træder ind af døren i et gammelt værelse med masser af bøger, aviser, parpier og udsmykket møbler. Pastoren byder Constance velkommen, og beder hende om at tage plads. Constance undskylder for at besøge ham på et utilpas tidspunkt, men Pastoren siger blot at han med glæde er til tjeneste, til enhver tid. Pastoren ligger mærke til hvor underlig Constance ser ud, og spørg derfor om hun har noget på hjertet, eller om han kan hjælpe hende med noget. Hun svarer med det samme, at hun er kommet fordi hun vil skilles med sin mand. Pastoren bliver forbløffet. Men Constance virker insisterende på sin beslutning, og dette kommer tydeligt frem i følgende sætning. ”Jo, det er min faste og urokkelige Vilje, hun saa ham lige i Ansigtet” (side 3 linje. 31) Men Pastoren prøver stærkt at løse problemet stille og roligt, og beder hende om de stærke grunde til at tage sådan en forfærdelig beslutning, som skilsmisse, da skilsmisse er en ting der strider mod Guds bud. Men Constance var så såret og derfor kom hun ifølge Pastoren, til at sige noget vantrot. Det kommer også tydeligt til udtryk i følgende sætninger, hvor såret egentlig Constance er: ”Det brændte i hendes Tindinger og susede for hendes Øren. Dette uden om gaaende Snak harmede hende. Hun vidste i sin inder Sjæl, at det, hun vilde, var Ret, det var heller ikke for at spørge derom, hun var kommen. At forsøge paa at standse hende var en lumpen Handling … ( side 4 linje. 65-67) Disse sætninger, beskriver hvor irriteret og såret Constance er. Pastoren forklarer Constance at der står skrevet i biblen, at hvad Gud har sammenføjet, skal Menneskene ikke adskille. Men Constance er ikke nok overbevidst, og derfor mente Pastoren at Constance var smittet af tidens vantro. Det er også tydeligt, at religion spillede en kæmpe rolle, og at ingen måtte modsige, eller have en anden holdning til de religiøse regler. Pastoren giver Constance biblen, for at læse hvad der står om skilsmisse i Mathæus 19. Kap. 5 til 10. Vers, og efter hun læste det, siger hun til Pastoren at der netop står, at skilmisse er tilladt, og præsten siger så, at den eneste grund til at skille sig fra sin ægtefælle, vil være seksuelt samliv med andre personer end ens ægtefælle. Constance fortæller så Pastoren, at dette netop er grunden til hendes faste beslutning om skilsmisse. Pastoren bliver helt skamfuld, og Constance giver sig til at græde. Pastoren spørger hende flere gange om det ikke blot er en misforståelse, eller kvinde jalousi, og dette kan virke som forsvarende overfor mandens sag, dette gives til udtryk i følgende sætning, ”Om han ogsaa kan ha Skinnet strækt imod sig, vedblev han, det kan være fejlt. Kvinder er tilbøjelige til Skinsyge, og Skinsyge er det samme som at være slagen med Blindhed”. (side 4 linje 84-85). Men Constance argumentere sin sag godt, og svarer at tjenestepigen er gravid og venter et barn, hvis er hendes mands, og at dette er noget tjenestepigen har fortalt Constance. Pastoren siger følgende til Constance: ”Værer barmhjætige, ligesom eders Fader i Himlen er barmhjærtig”.(side 5 linje 109) Med denne sætning, mener Pastoren at Constance skal tilgive sin mand og at en kristen kvinde aldrig forlader sin mand. Men Constance protestere, og er dybt uenig.