Udslip FSA

Selvom beboere er opfordret til at blive inden døre, tropper der stadig lokale op på parkeringspladsen, her hvor den store brand i morges fandt sted. Allerede klokken 7:00 er folk igang, det er tydeligt at de vil se hvad der sker. Og på trods af det enormt kolde og afvisende vejr, dukker der nysgerrige folk op i nattøj denne søndag morgen. Her på gerningstedet hvor alarmen klokken 5:30 i morges lød, bliver ens tanker overdøvet at sirenernes brølen. Her er en meget kraftig stank af klor og salpetersyre, og folk holder sig for næsen. Nogen har gået herop for at se hvad der sker, og nogen har fået sig en meget ubehagelig overraskelse, for ud over de ca. 1000 medarbejdere der normalt arbejder her, er der omkring 25 der er blevet ramt af meget hårde kvæstelser, samt 13 der har slået sig knap så hårdt og er på benene igen. Normalt er der ca. 1000 medarbejdere på fabrikken der er med til at iagttage sikkerheden. Men ikke denne gang, for der er nemlig tale om en menneskelig fejl. Hvordan det er sket, og hvem det er vides ikke endnu, men som Poul Madsen udtaler sig “Der ligger cigaretrester og lightere på stedet hvor branden blev igangsat.” Branden spredte sig hurtigt, og hvis det ikke havde været for Finn Holger Skovgaard, var der aldrig blevet slået alarm. Han løb nemlig det hurtigste han kunne da han så branden. Han siger “Jeg kunne selv have været en af de mange tilskadekommende, der ligger derovre.” Ude på parkeringspladsen er ambulancer i fuld gang med at hjælpe de skadede og brandvæsnet er ved at slukke branden, og for at folk ikke skal kunne forstyre dem, har de spærret motorvejen.  Jeg spotter en af de mange kvaste medarbejdere, der ligger på en båre, uden at kunne bevæge sig. Han er hårdt ramt, og han bløder meget. Der er ingen tvivl om at han ikke ville klare den hvis ikke han får hjælp. Men der er ingen der tager sig af ham, for alle har travlt, alle er igang med noget. Jeg løber over til ham. Han ligger helt krøllet sammen, og prøver at råbe efter hjælp, som en lille ræveunge der søger efter ly hos sin mor. Jeg løfter ham alene over til en af de mange ambulancer og får ham straks i behandling. Jeg ser glæden i hans øjne og smilet på hans mund, det var nok, så jeg marchere videre ud på parkeringspladsen. lugten af klor og saltpetersyre er blevet værre, men jeg har efterhånden vænnet mig til det, det er som at indånde svømmehalsdampe, men bare meget stærkere. Halvdelen af parkeringspladsen er afspærret grundet giftige dampe.