magneter: en magnet kan være en stangmagnet som er rød og hvid i enderne og de bliver kaldt nord- og sydpoler, og ende i en magnet er der mange millioner af små magneter. Man kan fx tage en savklinge som er opbygget af en række uhyre små magneter. Når savklingen er umagnetisk, ligger småmagneterne og roder rundt mellem hinanden. Men når vi stryger stangmagneten hen ad savklingen, bliver småmagneterne efterhånden ensrettede. Der dannes en nordpol og en sydpol.
Hvis man brækker en stangmagnet over, for man to mindre magneter med hver sin nordpol og sydpol hører altid sammen. Hvis magnetismen skal ophæves, kan man banke savklingen med noget hårdt eller opvarme den. Herved bliver det igen blive rod i småmagneterne og magnetismen vil forsvinde.
magnetfelter: et magnetfelt er det felt som er rundt om magneten. Hvis man anbringer en stangmagnet under et stykke papir og drysser jernspåner jævnt ned over papiret, vil jernspånerne fordele sig i et mønster uden om magneten. Jernspånerne følger de magnetiske feltlinier rundt om stangmagneten og viser således magnetfeltet. De magnetiske feltlinier går i buer mellem de to poler. Magnetfeltet er stærkest nær polerne og svagest omkring stangmagnetens midt.
Man har vedtaget, at de magnetiske feltlinier har retning fra nord med syd udenfor magneten. Inde i magneten går feltet fra sydpolen mod nordpolen. En lille magnetnål vil stille sig langs en feltlinie, så dens nordpol peger i feltliniens retning.
Det er gratis at oprette en konto