Blodtypebestemmelse: AB0- og Rhesus-systemet

Formålet med forsøget var at bestemme sin egen og klassens blodtyper og sammenligne dem resten af Danmark.

Teori:

Mennesket har 2 blodtypesystemer det ene kaldes AB0-systemet og det andet kaldes Rheus-systemet. I AB0 og Rhesus blodtypesystemet findes der 8 forskellige blodtyper, som har fænotyperne:

A RhD positiv

A RhD negativ

B RhD positiv

B RhD negativ

0 RhD positiv

0 RhD negativ

AB RhD positiv

AB RhD negativ

Blodtypen hos et menneske er bestemt af et antigen, som sidder på de røde blodlegemer. Hvis man er blodtype A har man antigenet A, og har man blodtype B har man antigen B. Hvis man har begge gener, altså A og B hvil man have blodtype AB. Den sidste blodtype er 0 hvis man har blodtype 0, vil det sige at man ikke har nogen af antigenerne siddende på de røde blodlegemer. det er menneskets blodtypesystem AB0.

I Danmark er blodtype A og 0 de mest almindelige, ca. 44% af befolkningen har blodtype A og ca. 42% har blodtype 0 mens ca. 10% har B og ca. 4% har AB.

I blodcellerne findes der antigener, antigenerne er noget kroppen bruger til at identificere cellerne. Så hvis kroppen ikke kan genkende antigenerne, vil den producere antistoffer. Hvis man f.eks. skal have en blodtransfusion er det, derfor vigtigt at man får det rigtige blod, som har nogle antigener man ikke laver antistoffer imod. F.eks. kan man ikke give blodtype A til en med blodtype B, da blodtype B har nogle andre antistoffer end blodtype A har. Hvis man har blodtype AB kan man modtage blod fra både blodtype A og B, da blodtype AB ikke producere antistoffer. Men blodtype AB kan kun donere blod til en med AB. Hvorimod hvis man har blodtype 0 kan man kun modtage blod fra 0, da dem med blodtype 0 vil danne antistoffer mod begge antigener. Men modsat AB kan 0 give blod til alle blodtyper.