Lyd og svingninger er to fysiske begreber, der begge er forbundet med lyd. Svingninger kommer mange steder. En svingning kommer når mennesker eller ting bevæger sig. Fx. når vinden blæser sætter det træernes toppe i svingninger eller når nogen de taler sætter det gang med svingninger i luften. Et pendul har lavet én svingning, når det har bevæget sig fra yderstilling til yderstilling og tilbage igen.
Amplituden, A, er afstanden fra hvilestilling til yderstilling.
svingningstiden, T, er den tid, pendulet er om at udføre én svingning. Enheden for tid er sekund, s.
Frekvensen, f, er det antal svingninger pendulet udfører på ét sekund.
frekvensen bliver regnet ud i hertz, Hz.
Hz = s ^-1.
et pendul med en svingningstid på 0,2 s udfører 5 svininger pr. sekund, frekvensen er 5 hz. der er følgende, sammenhæng mellem frekvensen, ƒ, og svingningstiden, T:
f =1/T eller T =1/f
Et svingende pendul mister sin energi efterhånden og svingningen dæmpes, amplituden bliver mindre og mindre.
Hvis vi skubber et pendul i gang og lader det svinge ad sig selv, laver pendulet frie svingninger eller egensvingninger. Frekvensen er uafhængig af det der satte pendulet i gang og den kaldes egenfrekvensen.
Alt kan sættes i svingninger, og alle har en eller flere egenfrekvenser ligesom pendulet. Det gælder både en skorsten, bordplade, en flagstang osv. Man kan let overføre energi fra et svingende system til et andet, hvis man påvirker det svingende system, med en frekvens der er den samme som systemets egenfrekvens, det kaldes resonans.
Det er gratis at oprette en konto