Olie er verdens vigtigste råvare. Olie anvendes i energisektoren til fremstilling af elektricitet og i transportsektoren som brændstof til biler, toge, fly mv. Desuden anvendes olien til fremstilling af kemiske produkter, bl.a. plastik.
Det globale olieforbrug er på ca. 85 mio. tønder om dagen. Omkring 55 pct. af denne olie kommer fra OECD-landene, dvs. lande som USA, Norge, Canada, UK, Mexico mv. De resterende 45 pct. står u-landene for, især de såkaldte OPEC-lande, som tæller lande som Saudi Arabien, Iran, Libyen, Irak, Venezuela mv.
Herunder ser du et diagram, som illustrerer prisdannelsen på olie på verdensmarkedet. Desuden viser tabellen, hvad det koster at udvinde olie i forskellige områder og med forskellige metoder.
Figur: Prisdannelse på olie
a.Redegør nærmere for udbudskurven og dens udseende med udgangspunkt i tabellens oplysninger.
Et bestemt udbud er det antal af varer, producenterne ønsker at sælge – udbyde – ved forskellige priser, uanset om de får det solgt eller ej. Hvis vi tager udgangspunkt i markedet for råolie. Hos råolie, som de fleste andre markeder, er det nærliggende at sige, at jo højere prisen på produktet er, jo mere er producenten villig til at udbyde. Da det alt andet lige må være mere attraktivt at udbyde olie, når prisen er høj end lav. Udbudsprisen afhænger af lidt forskellige faktorer, bl.a. omkostninger forbundet med produktion. Der er altid omkostninger forbundet med produktion af en vare, og de forskellige producenter har ofte forskellige omkostninger ved produktion af varen, alt efter effektivitet osv. Ved en lav pris på olie, er det kun de producenter med højst effektivitet, og laveste omkostninger, der kan producere med fortjeneste. Altså, det er kun de mest effektive producenter på markedet der ønsker at udbyde når prisen er lav. Stiger prisen vil det pludselig kunne betale sig for nogle af producenterne med høje omkostninger at opstarte produktion, og udbuddet af varen stiger.
Det er gratis at oprette en konto