Vi vil i dette afsnit betragte arbejdsmarkedet som et marked for køb og salg af varen arbejdskraft. Vi vil især se på udbud og efterspørgsel, ligesom prisdannelsen på arbejdskraft vil interessere os.
I nogle lande rundt omkring i verden, har man en tradition for at det er parlamentet og regeringen bestemmer hvordan arbejdsmarkedet skal fungere, men sådan er det ikke i Danmark. Her har vi kun få regler om ansættelsesforhold, som der er blevet bestemt i lovgivningen. Reglerne er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter fagforeningerne og arbejdsgiver-orginationenerne.
Disse 2 parter mødes, og forhandler med hinanden for at blive enige om kollektive overenskomster. Der er aftaler om arbejdstid, løn m.m. som der skal være i aftalen. Denne aftale vare oftest i 2 år.
Parterne skal rette sig efter overenskomsten. Der er ”fredspligt” når den er aftalt, så det betyder at der er ingen strejker eller lockout, så længe at overenskomsten gælder. Man har et helt specielt system ud for de normale domstole, som der afgøre overtrædelser (faglig voldgift og arbejdsretten). Hvis parterne ikke kan blive enige om en overenskomst, har parterne 2 forskellige slags muligheder: Fagforeninger kan organisere strejker, og det betyder at medlemmer standser arbejdet, indtil det er indgået en overenskomst.
Det er gratis at oprette en konto