Det er lang tid siden, at jeg har skrevet til dig, efter du flyttede. Så jeg tænkte på, at det var på tide, at jeg fandt tid til at skrive til dig. Der er ikke sket så meget siden sidst.. Jeg savner dig ufattelig meget. Her i sidste weekend holdte pigerne i klassen tøseaften, som vi plejer at gøre en gang imellem. Det er første gang vi har gjort det uden dig. Man kunne godt mærke, at vi manglede din livlige sjæl. Vi lavede ikke noget specielt, udover det vi plejer. Danse Just Dance, synge Sing Star, se en god film med lidt slik og chips, og til sidst fortælle ting og sager der er sket, og måske lidt hemmeligheder.
En af historierne der blev fortalt var vildt spændende, og måske også en lille smule uhyggelig. Stemningen i Amalies kælder gjorde i hvert fald sit. Det var Karoline, som altid, der fortalte den vilde historie. Det var en, hun havde fået fortalt af hendes kusine fra Jylland. Den handlede om en familie, der lige havde mistet faderen i huset. Jeg mener, at han døde af kræft eller en anden dødssygdom. Men det er også lige meget. Familien stod nu på en mor og to døtre. En på 7 og en på 13. De var forfærdelig kede af det, det forstår jeg nu også godt. Jeg tør ikke engang tænke på, hvis jeg mistede min far. Moderen og de to døtre, flyttede til et andet hus, på grund af alt det de så i huset, mindede om deres afdøde. Moderen havde været hjemmegående, siden den mindste datter blev født, det vil sige lidt over 7 år nu, så det var faderen der tjente pengene. Nu var han død, så de havde ikke mange penge til et nyt hus. Moderen havde tænkt på, at de bare kunne flytte i lejlighed, men hun ville savne, at se sine børn løbe og lege i haven. Men ja, moderen fandt et hus hun kunne betale. Det var gammelt og slidt, men billigt. Karoline sagde, at kusinen havde fortalt lidt mere om huset, men det var for kedeligt at gå i detaljer, så nu springer jeg lidt i historien.
Det er gratis at oprette en konto