Hvem ville tro, at moderbindingens stærke greb er det, som får dig til at gå ud ”over the egde”?Jeg er blevet bedt om at analysere og fortolke tryllevisen ”Germand Gladensvend” med særlig henblik på komposition og fortolkningshypotese. Samtidig er jeg sat til opgave at perspektiverer til nogle af de andre værker inden for folkeviser.
”Germand Gladensvend” hører ind under genren trylleviser. Denne tryllevise har nogle typiske folkevisetræk, som bl.a. er personer i visen, som er kongen, dronningen, prinsen og modstanderen. Trylleviser er karakteriseret ved bl.a. besejring af svage individer som senere hen fører til tragisk udgang. Individet har med større kræfter at gøre, hvilket i største tilfælde vil beskrives som unaturlige skikkelser, der virker truende. Hyppigst er det dæmoner, som udgør denne fare for overgangen i trylleviser. Den episke fortælling ”Germand Gladensvend” indeholder disse kriterier. Tryllevisen er opbygget af 32 strofer og 4 vers i hver strofe og er præget af nogle gentagelser. Tryllevisen er stilistisk bygget op af halvrim, abcb-enderim og formelsprog f.eks. ”..der kom så væn en røst” og ”..Me’n jeg flyver bort under ø”,
Tryllevisen bliver fortalt med ydre syn på fortællingen, som ses ved fokusskifte fra moderen til Germand Gladensvend i gennem handlingsforløbet. Fortælleren er alvidende og fortæller med bagudsyn. Bagudsynet kommer allerede til udtryk i første vers, da fortælleren ved, hvad der kommer til at ske.
Det er gratis at oprette en konto